Menu


File:Aryballos owl Louvre CA1737.jpg - Wikimedia Commons

Uundværlige arbejdsløse

Endnu et uddrag af samme bog 

File:Tredimensionel julekalender af telefon..jpg - Wikimedia Commons

Man kunne med fuld ret holde følgende peptalk til hver enkelt ledig: Set med samfundets øjne tilhører du som arbejdsløs en uundværlig samfundsklasse. Selv om samfundet ikke udtaler sin påskønnelse, så gør du vitterlig megen nytte! Kig lidt på denne ”julekalender” med 24 gode grunde til, at du burde agtes langt højere, end det er tilfældet i dag:

  1. Du hører til den nødvendige arbejdskraftreserve. - Forestiller man sig det absurde tankeeksperiment, at arbejdsløshed var så nervenedbrydende en tilstand, at alle arbejdsløse døde af hjertestop efter få måneders ledighed, ville samfundet hurtigt komme til at mangle reservearbejdskraft.
  2. Der ville også komme til at mangle forbrugere. Ond cirkel og eskalerende krise… 
  3. Du koster færre skattekroner end en offentligt ansat.
  4. Du mindsker virksomhedernes lønudgifter, når de kan undvære dig.
  5. Du holder lønpresset i ave, til gavn for konkurrenceevnen. 
  6. Du skåner betalingsbalancen i forhold til dem, der importerer, sælger og køber varer fra udlandet. Og du har ikke råd til at rejse langt og lægge så mange danske kroner i andre landes kasser.
  7. Du skåner også miljøet i forhold til dem, der har større indkomster at rutte med.
  8. Du sørger for en mere effektiv udnyttelse af samfundets ressourcer. Som mindrebemidlet køber og opsamler du brugte varer og genbruger dem, hvis eneste mangel er at de umoderne og/eller slidte. Uden dig ville disse varer ende på lossepladsen eller affaldsforbrændingen.
  9. Du har også mere tid end de arbejdende til at dyrke nyttehave, samle vilde æbler og gå på svampejagt. Selvforsyning er den mindst miljøbelastende måde at skaffe sig føden på.
  10. ”Nød lærer nøgen kvinde at spinde”. Hvor mange arbejdsløse har ikke i tidens løb fået gode idéer, begået nyttige opfindelser, lært sig nye færdigheder?
  11. ”Fritid er inspirationstid”. Efter det gamle ordsprog kommer her et nyt, men måske lige så sandt. Thi der foreligger masser af beretninger om, hvordan det netop var i en ørkesløs stund, at en god idé fødtes. Havde Newton ikke siddet og vegeteret, da det berømte æble faldt ned, havde han måske aldrig opdaget tyngdekraften.     
  12. Som arbejdsløs kan du være mere sammen med dine børn og din samlever. Begge nævnte parter kan have stor gavn og glæde af dig som hjemmegående m/k. Ligeså kan andre familiemedlemmer, venner og naboer. Er du flink og hjælpsom, kan du komme til at føle dig som en Figaro, der er brug for hér, dér og alle vegne. Netop fordi alle andre i deres bedste alder har så kissetravlt med deres arbejde, kan du risikere at føle dig uundværlig: “Kan du ikke lige…” “Hør lige hvad jeg har oplevet!” “Jeg har et problem. Kan du ikke lige give mig et godt råd.”
  13. Du kan endda gøre endnu mere gavn. Du kan være besøgsven, være frivillig arbejdskraft, gå ind i en forening eller to, deltage i integrations- eller ulandsarbejde.
  14. Og så befolker du sandsynligvis et ellers overvejende uddødt kvarter i dagtimerne. - Måske forhindrer du en dag et indbrud! Og handler du ind om formiddagen, gør du køen mindre for dem, der først kan købe ind efter fyraften.  
  15. Sjældent bevæger du dig ud i en myldretid. Altså mindsker du presset på trafiknettet og den arbejdende befolkning.
  16. Du har bedre mulighed for at lægge kræfter i demokratiet, hvad enten det er i dit lokale beboer¬demokrati, eller du skriver læserbreve, demonstrerer eller deltager i partipolitisk arbejde. Demokratiet savner folk med tid og energioverskud.
  17. Det gør kulturen også. Fortravlede mennesker har ikke tid til at lægge mange kræfter i kulturlivet, men som arbejdsløs har du bedre muligheder for at kreere noget nyt, eller udfylde tomme pladser ved billige/gratis kulturarrangementer. 
  18. Du kan opbygge et mere holistisk verdenssyn. Se dybere sammenhænge. Man kan ikke forlange en større helhedsforståelse af hårdtarbejdende, professionelle fagfolk.
  19. Du belaster sundhedsvæsenet langt mindre end dem, der er i arbejde. Ikke? – Hm, det er måske en anden sang, end hvad man normalt hører? Men kan den virkelig være sand? Som arbejdsløs har du jo alle muligheder for at leve sundere. Mindre stress, ingen arbejdsulykker, ingen musearme. Gode muligheder for at holde dig i form i løbet af dagen. Frit kan du cykle, vandre, svømme eller gøre gymnastik. Uden at overan¬strenge dig, og bagefter kan du få dig en sund lur. Dårlige vaner såsom rygning, for meget alkohol og for usunde spisevaner har du alle muligheder for at lægge bag dig, når du er fri for stress og jag. 
  20. Du øger engagementet og selvværdsfølelsen hos den arbejdende befolkning.
  21. Arbejdsløse fodrer medierne med godt stof. Uden arbejdsløshed ville der være mange huller i aviser og nyhedsudsendelser.   
  22. Du giver plads til de mere egnede! – Det kan kun være i alles interesse, at den bedst egnede får et givet job. Derfor gør alle disse jobsøgningskurser mere skade end gavn. Jo mere fancy og durkdrevne ansøgninger, desto sværere må det være udvælge den rette. ”Bluf dig til et job!” kunne man kalde visse kurser. Nej, en ansøgning bør være ærlig, og har du nogle handicap, kan arbejds¬giverne ikke være tjent med, at du fortier dem. - Der burde udvikles nogle ansøgningsstandard¬formularer med rubrikker til svage sider.  
  23. Du gør en anden arbejdssøgende glad, når du ikke får jobbet.
  24. Som arbejdsløs påtager du dig en nødvendig, uattraktiv birolle.

På denne baggrund ville det klæde både stat og borger at acceptere arbejdsløse som fuldgyldige medlemmer af samfundet. Det behøvede strengt taget ikke at koste noget, ja man kunne endda spare en hel del udgifter ved at gøre aktivering / nyttejob til en frivillig sag. Og alt andet lige må man gå ud fra, at når arbejdsløse kunne få lov til at ranke ryggen, ville det gøre dem sundere og raskere. Dermed kunne de udfylde deres rolle bedre, til gavn for alle parter. Samtidig ville de være bedre rustede, den dag der var brug for deres arbejdsindsats.   

Lad os altså håbe på, at tiderne skifter og sæderne mildnes. Efterhånden som den tekniske snilde overflødiggør flere og flere arbejdspladser, og alle kan se, at metroen er ubemandet, burde det snart stå klart for alle, at arbejde ikke længere kan være en allemandsret og – pligt. - Men for dem, der stædigt fastholder, at fuld beskæftigelse altid skal være en ufravigelig målsætning, kan der være trøst at hente i Parkinsons lov.


File:Roulette casino.JPG - Wikimebia Commons

 

File:Squirrel posing.jpg - Wikimedia Commons


File:1926 danish 25 øre coin.png - Wikimedia Commons