Runding

File:Aryballos owl Louvre CA1737.jpg - Wikimedia Commons

Uddrag af essay af undertegnede i Fredag nr. 20, december 1988

File:Rungsted city border IMG 0125.JPG - Wikimedia Commons 

Når man sætter sig til rette i Kystbanetoget og kører nordpå, begynder allerede ved Hellerup et opulent landskab. Smukke, statelige villaer, hele små palæer i velplejede små parker glider forbi, og efter Klampenborg vandrer hjorde af kronhjorte under ældgamle ege og bøge. Så med et skuer man, ved at dreje hovedet fra vindue til vindue, i et enkelt åndedrag fra Eremitagens nette pragt til det skønne, blå Øresund og Sveriges bølgende kyst. Således fortsætter det hele vejen op langs kysten, og man forstår så udmærket digterens henførte beskrivelse af Rungsteds lyksaligheder. 
 Man skulle tro, at også de mennesker, der i dag bebor dette dejlige område, måtte høre til landets mest privilegerede, og sandt er det, at deres købekraft ikke står tilbage for nogens. Men denne åbenlyse rigdom modsvares af en udpræget nøjsomhed, som, netop fordi den ikke er dikteret af håndgribelig nød, virker så meget desto stærkere. Vi står af på en tilfældig station, hvor den ærværdige, røde stationsmestermurstensbygning spreder en aura af hygge, og begiver os ud blandt beboerne. Ikke lader vi os forblænde af ydre pragt og herlighed, vi har gennemskuet, at sligt kun er et skalkeskjul for en beskeden nøjsomhed, der alt for længe har ligget upåagtet hen. ......

Nøjsomhedens veje
Den nøjsomhed, vi bemærker hos Myrestiens beboere, er den ægte vare. Det kan vi se at, at den ikke er dikteret at nødvendighed. Af egen fri vilje vælger disse mennesker at spare på en lang række at de glæder, der både er store og gratis. De nøjes med et langt mindre udbytte af livet, end de behøvede. De affinder sig med snævre rammer og tunge ofre. Den fattige families "nøjsomhed," derimod, kan bunde i et brændende ønske om at slå sig igennem så godt som muligt og er således alt andet end ægte. Nødvendig nøjsomhed fornægter sig selv, medens u-nødvendig nøjsomhed knejser mod himlen. Den virker imponerende, næsten frygtindgydende. 
Myrestiens mennesker kunne sagtens, om ikke stå at ræset, så dog trappe ned. Galvanisere deres biler og beholde dem i tyve år, utvivlsomt en god forretning. Købe brugt gennem den blå avis, nøjes med cykelferier, genbruge deres tøj i flere sæsoner, leje en etage ud eller danne et bofællesskab med gode venner. Snakke sammen over hækkene og arrangere en vejfest. I det hele taget unde sig selv mere fritid og flere af de gratis glæder. Og hvis de gerne ville opleve den rare følelse af at foretage sig noget meningsfuldt, kunne de engagere sig i miljøet omkring dem eller i samfundets truede velfærd. Introducere en genbrugsmælkeflaske, overføre kapital til produktion af varige eller harmløse goder. DE har mulighederne, men det interessante, og foruroligende ved dem er, at de stædigt opretholder deres nøjsomme levevis på trods af alle afsavn. 

0   0   0

File:Roulette casino.JPG - Wikimebia Commons

File:Squirrel posing.jpg - Wikimedia Commons

File:1926 danish 25 øre coin.png - Wikimedia Commons