File:Rökstenen 1.JPG - Wikimedia Commons
Bøger, noveller og oversættelser
Nyeste nyt om de ældste tider - og muligvis om vore egne aner
Her fra bagsiden:
Den mystiske nordiske mytologi myldrer med jætter. Odin, Thor, Heimdal og Loke fødtes af jættekvinder. Øjensynligt var disse særlige kvinder uhyre tiltrækkende. Odin siger til sin kone Frigg: ”Ser du Agner, din fostersøn, hvor han avler børn med en jættekvinde i hulen?”
Mytologien emmer af urtid og istid: ”Da fyger sneen fra alle sider. Der er megen frost og hvasse vinde. Solen virker ikke.” Jætterne kaldes også rimturser, de bebor det tågede, iskolde Niflheim. Sydpå ligger det hede Muspelheim, derfra kommer Muspelheims sønner. Sæt nu Niflheim er Europa, Muspelheim Afrika! Og sæt jætterne var neandertalere!
Det kræver ingen mytologiske forudsætninger at læse Jætternes Saga. Bogen henvender sig dog også til fagfolk, og den kan inspirere til grundigere studier. Øjensynligt ser vi et øjebliksbillede af hændelser, der var så sindsoprivende, at de aldrig måtte glemmes. Ved at sammenkoble mytologi og moderne forskning kan vi ligefrem datere, hvornår dramaet fandt sted, nemlig i forbindelse med et supervulkanudbrud i Italien, som forårsagede Ragnarok.
Og her lidt mere om grunden til, at der må findes en kerne af sandhed indeni de ældgamle myter:
For naturfolk er det livsvigtigt at forholde sig realistisk til virkeligheden: Sådan gik det til! Sådan så det ud! Sådan sagde manden, sådan løb dyret, sådan et dyr var det! En skarp og pålidelig iagttagelsesevne, som fremtræder med fantastisk kunstfærdighed på istidens hulemalerier. Og sker der noget særligt betydningsfuldt og faretruende, skal det erindres og genfortælles så nøjagtigt som muligt, hvad der er sket.
At naturfolk så er nødt til at ty til magiske forklaringer på ufattelige fænomener som lyn, torden og vulkanudbrud er en anden snak. Vi der ved bedre, kan nøjes med at forholde os til deres iagttagelser og se bort fra deres fortolkninger. Når det siges i Den Ældre Edda: ”Og havet vælter sig ind over landene, fordi Midgårdsormen…” må vi afbryde og forklare: Nej, det var fordi supervulkanudbruddet ved Napolis kyst forårsagede en enorm tsunami, der raserede kysterne omkring det vestlige Middelhav. Hændelsen er sand nok, det er blot fortolkningen, vi kan se bort fra.
En skjald var derfor oprindelig en nyhedsformidler, og efterhånden som årene gik en historiker, som skulle berette om store begivenheder med omhyggelig nøjagtighed. Især da når en saga samtidig handlede om grundlæggerne af hele den slægt, man nedstammede fra. Derfor bør vi stole på, at der må findes en oprindelig sand kerne inde midt i senere tilføjelser og eventyrlige fortolkninger.
Her en moderne rekonstruktion af en af vore forfædre:
File:Skeleton and restoration model of Neanderthal La Ferrassie 1.jpg - Wikimedia Commons
En saga med et sindsoprivende drama, som bekræftes af moderne vulkanologer og genetikere, og som indeholder livagtige beskrivelser af forfædre og stammødre, kan derfor med overvældende sandsynlighed handle om om vore egne aner. Slægtsforskning vil altid være behæftet med en vis usikkerhed, faderen kan have været en anden, barnet kan være adopteret; blot vi går 200 år tilbage i tiden, er mange oplysninger gået tabt. Men når vi støder på virile herrer som Odin, Thor, Heimdal og Frej samt frodige fruer som Frigg, Sif, Freja og Gerd, der i en yderst fåtallig befolkning engang i istiden satte stribevis af børn i verden, er der en til vished grænsende sandsynlighed for, at både du og jeg er deres efterkommere.
Enhver slægtsforsker ved, hvorledes vort stamtræ får flere og flere grene fra generation til generation. Antallet af dine tipoldeforældre vil normalt være 16, af tiptipoldeforældre 32 og så fremdeles. Det eneste, der kan reducere denne lovmæssighed, er anetab i form af ægteskab mellem fætter og kusine eller blodskam, og denne beskedne reduktion svinder ind til betydningsløshed i årtusindernes løb. Sideløbende hermed skrumper verdens befolkningstal som bekendt drastisk ind, jo længere vi bevæger os tilbage i tiden – og for 39.000 år siden har befolkningstætheden i Europa været så lav, at sandsynligheden må være overvældende stor for at nedstamme fra snart sagt enhver af tidens fødedygtige kvinder og avledygtige mænd. Og sagaens blotte eksistens indikerer, at den vitterligt handler om vore forfædre og formødre! Var de uddøde uden at efterlade sig efterkommere, ville også sagaen være gået til grunde.
O O O
”Der fordres noget kendskab til nordisk mytologi og forskningens viden om menneskehedens historie for som læser at kunne afgøre, om forfatterens hypoteser står til troende, men Finn Gemynthe vil, som han siger det i forordet, ikke bevise, men overbevise og underholde.” Lektørudtalelse DBC.
O O O
Jætternes Saga kan bestilles hos enhver boghandler, herunder internetboghandlere.
Vejledende pris, 249 kr.
O O O
Om mine skriverier
Efter denne forhistoriske nyhed lidt generelt om mine skriverier:
I denne kolonne findes mine forskellige skriverier. De kan synes lige så flyvske og forskelligartede som mine opfindelser, teorier, idéer og kredsløbstanker. Sådan kan det gå, når man har en DAMP-agtig fantasi parret med en autistisk trang til at hænge fast i de indfald og særinteresser, der forekommer én uforglemmelige. Og når de tykkes mig tilstrækkeligt dragende, kan jeg ej slippe dem, førend de er nedfældet på skrift i tilfredsstillende form.
Den opmærksomme læser vil måske studse over en særlig rød tråd igennem flere af mine skriverier. De omhandler nemlig fænomenet arbejde på en satirisk og ironisk form, hvad der kan udledes af titler som Rigdom uden arbejde & Didriks dyd. Vidner de mon om en dovendidrik uden respekt for andres arbejdsindsats? – Intet kunne være mere misforstået!
Jeg er vitterligt fuld af taknemmelighed og beundring for de titaniske bedrifter, der har frembragt vort fantastiske velfærdssamfund og stadig vedligeholder og udbygger det. Faktisk i en grad så jeg er ved at gå bagover af benovelse; hvordan i alverden udholder så mange mennesker at arbejde så længe, så hårdt og så ihærdigt?
For mig har først skolen og endnu højere grad det efterfølgende arbejde udgjort mit livs største problemer. Fra 1. skoledag har jeg været et søvnigt, sindigt, langsomt, åndsfraværende og dagdrømmende rodehoved med behov for hyppige tisse- og tænkepauser. På skolebænken kunne man trods alt blunde og slippe fantasien løs - og heldigvis havde jeg klæbehjerne for allehånde fakta og kunne svare 1848 på de rigtige tidspunkter, så det lykkedes mig trods alt at blive bibliotekar og sågar bestride adskillige vikariater. Dog ikke uden ve og vånde; faktisk blev mit forhold til arbejdet temmelig anstrengt. Jeg følte mig som en hund i spil kegler i bibliotekernes verden af orden og lånere, og i stille stunder boblede flere og flere idéer uforløste rundt i mit øre hoved, så jeg følte mig meget mat i sokkerne længe inden fyraften og den tiltrængte lur.
Følgelig kom adskillige af mine ideer til at kredse det moderne arbejdes problematik. Kunne man dog ikke omorganisere arbejdet, så det blev en frivillig, lønsom sag? Og således at det ikke forbrugte og forurenede så meget og ikke lod verdens velstand gå til spilde? Som i et danaidernes kar, hvor velstand = vandstand - som desværre fosser ud gennem karrets grumme udmunding. Et billede der har hjemsøgt mig i en sådan grad, at det danner omdrejningspunktet i bogen Rigdom Uden Arbejde. Hvori jeg samtidig fik lejlighed til at lufte mine bud på, hvordan velstanden = velstanden kan højnes på bæredygtig vis, samtidig med at arbejdsbyrden mindskes og sågar forvandles til et frivilligt, tilfredsstillende valg. Til gavn & glæde for alt og alle...
Ergo har problemet arbejde fyldt uforholdsmæssigt meget i mit forfatterskab, men som I lige har set rummer det også helt andre ting og sager.
0 0 0
Rigdom Uden Arbejde
Realitet & Ønskedrøm
SIDSTE NYT
GENUDGIVET som e-bog i 2023 hos Lindhardt & Ringhof
med ny forside der afslører danaidernes trøstesløse slid og slæb i underverdenens arbejdsmarked. Titlen & undertitlen lover os imidlertid, at der findes et forjættende alternativ i form af
RIGDOM UDEN ARBEJDE
For e-bog klik her:
For nyeste papirudgave klik her:
En fremtidsvision om et rigt liv
Set med mine øjne er Finn Gemynthe en fremragende, ja unik forfatter. I et enkelt og letforståeligt sprog beskriver han i denne bog vores samfunds syn på og holdning til arbejde. Med finurlige ord og vendinger krydrer han sine tanker og meninger om den generelle opfattelse af arbejde og vækst. Han trækker tråde til fortiden, til guder, mennesker og dyr, tydeligvis med en bred viden om historie og litteratur.
Første halvdel af bogen beskæftiger sig med, hvordan arbejde fylder livet og spænder ben for kreativ udfoldelse og menneskelig frihed. Anden halvdel kommer med konkrete forslag til, hvordan man med basisindkomst/borgerløn kan opretholde et velfærdssamfund uden uheldige bieffekter, men med ro, frihed og bæredygtighed skabe et samfund i harmoni med både menneskets og naturens resurser, hvor kulturlivet samtidig vil blomstre. Det samme vil forholdet til ulandene.
Det hele synes både sandsynligt og tiltrækkende. Det er alvorlige tanker, serveret på yderst underholdende vis og med god jordforbindelse!
Ved at benytte allerede frembragte teknologiske hjælpemidler og permakultur kan vi frigøre os fra pligtarbejde og genfinde det legende og lystbetonede individ.
Det er sjov og spændende læsning i en tid, hvor arbejde næsten har gudelignende status i den måde, vi har indrettet vores samfund på. Bogen her er i sandhed et holistisk alternativ! God læselyst.
Ingelise Hallengren i Nyt Aspekt april – juni 2019
Gavn & Glæde
Bogen Naturtro handler om at tro på det naturligste af verden, nemlig naturen selv – også når den optræder i vor medfødte menneskeskikkelse:
Thi vi mennesker er fra fødslen af lige så naturlige som egern og egetræer!
Og vore kæmpehjerner, de udgør deres egen lille biosfæren! Ligesom kloden myldrer de af liv - men ak, ligesom hele biosfæren er under hårdt pres, således er det også gået vore sjæle, der stresses på alle ledder og kanter.
Der mangler derfor noget overmåde vigtigt i den globale landsby! Skal det hele ikke ende i et kæmpende kaos, bliver vi nødt til at finde et fælles grundlag, og hvad andet kan der blive tale om end naturen? Kun den er vores allesammens ophav og overlevelsesgrundlag, uanset om vi ellers er kristne, muslimer, buddhister, hinduer, jøder, taoister, ateister, liberalister eller socialister.
Den manglende naturerkendelse omfatter også os selv hver især. Alle mulige sindslidelser bærer fine navne, hvorimod vor medfødte sundhed er navnløs?? Hvad om vi simpelthen kaldte sindssundhed faunisme? Døbt efter det romerske naturgudepar Fauna & Faunus, hvoraf Fauna allerede har lagt navn til hele dyreverdenen!
Fauna & Faunus repræsenterer begge køn og udøver en urkraft, der bunder i selvsympati.
Hvad så med ”alle de andre”? Sympati retter sig hos avancerede væsener som mennesker glad og gerne udad mod mange andre, fra egne børn til hvaler kloden rundt. Hvad kalder vi den da? Altruisme, og jo mere af denne godhedens urkraft, desto bedre!
Hvad så med lysten? Denne urdrift skal naturligvis på faunisk vis have love til at drive værket i symbiose med sympatien.
At frede vor indre natur indebærer ikke ”farvel til civilisationen”. Tænk fx på Mozart som et lysende eksempel på, at kultur & natur udmærket kan gå i spænd og frembringe udødelige synteser mellem sympati & lyst.
En sådan naturtro rummer flere muligheder: Den kan både bruges som en samlende ideologi - og som det enkelte menneskes indre naturvejleder! Dermed kunne der komme yderligere gang i en verdensomspændende naturliggørelse.
En indlysende vej til naturliggørelse består i, at vi freder vor egen, indre, sunde, medfødte natur. Lykkes en sådan indre naturfredning, kan det blive til umådelig gavn og glæde, såvel for den enkelte som for samfundet som helhed. Ja, en sådan naturfredning kan i sidste instans vise sig at være vejen til global bæredygtighed og verdensfred.
Naturtro må opfattes som en moderne mytologi, en mellemting mellem tro og naturvidenskab. En idé om at tage parti for naturen, også når den optræder i vor egen menneskeskikkelse. I denne bog finder du et overflødighedshorn af naturtro inspiration.
Arbejdets nar
Romanen er en satire over arbejdsnarkomani - både den individuelle og den samfundsmæssige - og den er mindst lige så ramsaltet aktuel nu som i 1988
GENUDGIVET som e-bog i 2023 hos Lindhardt & Ringhof, se blot her:
Fra anmeldelserne:
En Scherfig i svøb
Som han dog kan sige det, Finn Gemynthe, i sin debutbog "Arbejdets nar" (Vindrose). Underdirektør Svend Speil - bemærk efternavnet - lever op til alle normerne. Han lægger et stort arbejde i sit firma Permafrost, der sælger dybfrysere, for han vil gerne være direktør uden "under." Hjemme hos Kit og de to børn kører alt efter bogen. Rationel husførelse, faglig snak med konen Kit, der ligesom han gør karriere - og traveture i naturen bliver det også til. Hvad vil han mere, denne Svend? Hvad er det, hans drømme fortæller ham, når han om natten får besøg at gamle ægyptere, kentaurer og folk fra den franske revolution? Mere og mere nervøs bliver han, og en dag, da han er ved at dreje ind mod Permafrost A/S, men må holde for rødt, vender han en halv gang og kører over for grønt ud mod den opgående sol. - En ny Scherfig i svøb? E.G.
Alt for Damerne, 11/8 - 1988
0
Sjælen i dybfryseren
Stof til eftertanke i Finn Gemynthes underholdende debutroman
Finn Gemynthe: Arbejdets nar Debutroman. Vindrose. 133 sider.
At folks psyke formes af deres job, ved jo enhver. Men hvad det egentlig vil sige, viser Finn Gemynthe (f. 1951) i sin muntert veloplagte, skildring af en dansk forretningsmand anno 1989. Svend Speil kaldes fyren, med en symbolsk over-tydelighed, som vel kan forsvares, når hensigten som her er den grotesk proportionsforvrængende satire. Mandens bevidsthed og underbevidsthed afspejler arbejdets virkelighed. Hans problemer afspejl er tiden, med typens tydelighed, Og han ser sig i spejlet, fordi han søger sig selv. Meget er denne mand fremmed, men én ting véd han: det fordrer hårdt arbejde og en seriøs indstilling, hvis man virkelig vil til tops. Selv sidder han som eksportchef - med fine udsigter til yderligere avancement - i fryserfirmaet Permafrost. Følgelig er han iskold indvendig - og dog et forvokset barn. Han har overført arbejdslivets rationalitet og effektivitetsdyrkelse på sit sjæleliv og forstår derfor intet, da hans underbevidsthed temmelig ubelejligt tør op.
Bogen om ham fremstiller hans oplevelser og tanker (med et par koks i synsvinkelbrugen s. 43 og 124, hvor fortællerstemmen overdøver Svend). Kompositionen følg er en enkel, men effektiv opskrift, idet de 17 kapitler skifter mellem dag og nat. Vi følger Svend fra han står op til han går i seng, men i næste kapitel vælder drømmebilleder og angstfantasier frem fra sluserne. Aldrig har han fred. Om natten bearbejdes dagens rester, såsom hændelser på arbejdet, eller ting han har set i fjernsynet, så at arbejdets angst og konkurrenceræs forstørres til groteske tab!eauer. Om morgenen vågner han op, virrer med hovedet og visker nattens besynderlige billeder ud. Men de bliver hængende et sted, og gentager sig uforudsigeligt, i halvt ubevidste reaktioner, som da han kører til Permafrost efter om natten at have drømt, at han kørte i radiobil: "Stoplyset foran indkørselen til højre skiftede til rødt. En lille, gul Fiat må stoppe I hans bane. Ha, ha, nu skal den have sig et ordentligt fur bagi," tænkte han og speedede op. I sidste sekundbrckdel gik det op for ham, hvad han var ved at gøre (...) Gys, at man overhovedet kunne være så distrait. Hvad i alverden havde han tænkt på?.. (s. 76-77)
Som Handlingen skrider frem, bytter Finn Gemynthe behændigt om på de to universer. Natten bliver stedet for fornuft og sammenhæng. Dagen antager uvirkelig, rnareridtsagtig karakter i takt med, at dens begivenheder stadig hyppigere "fryses" i déjà-vu-scenerier. Havde Svend Spejl nu været en virkelig seriøs forretningsmand, ville han for længst have indrettet sit familieliv på en sådan måde, at han kunne koble fra derhjemme og lissom åbne op for sine følelser, Men nej. Arbejdets normer styrer hans liv, også på hjemmefronten. Forholdet til konen Kit, datteren Les og sønnen Victor præges af en dukkehjemsagtig ømhed, men nok så meget af præstationshysteri og indeklemt aggression - som bryder ud i lys lue, da dybfryseren bryder sammen.
Budskabet formuleres pudsigt nok af ingen ringere end Talleyrand, Napoleons udenrigsminister, som drømmen kalder frem natten efter en TV-udsendelse om den franske revolution. "I borgere er æreløse," belærer han Svend. "Hvorfor? Fordi I ligger under for den vildfarelse, at ære er noget, man opnår gennem kamp og arbejde. Dagens dont! (…) I afskallede privilegierne og jublede derover. Råbte de kønne ord Frihed, Lighed og Broderskab samtidig med at I indførte værnepligt og pengenes enevælde." (s. 87) Man må yde for at nyde - det er hvad borgermænd hver dag fortæller hinanden og deres børn, med munden, med kroppen, med alle deres handlinger. "Og I lurer vagtsomt på, om andre bestiller for lidt og har det for nemt, thi I har sans for lighed!" (s. 88) Man må sige, at Svend Speils eksempel giver den gamle adelsmand og diplomat ret. Forretningsmanden er endt som arbejdets nar: som slave at sit job, som offer for sit indre.
Finn Gemynthes analyse anskueliggør, med satirens lethed, sammenhængen mellem arbejde, bevidsthed og underbevidsthed. Hans underholdning indeholder stof, stof til eftertanke for alle der til daglig overholder reglerne og udholder alt. Alt for meget.
Information, 20/5 - 1988
Af Erik Skyum-Nielsen
O O O
Lykkelige Lucifer
Ole møder Bjørn, en gammel, hjemløs sømand, der har fundet sig et skjulested i en skov. Hellere bo i skoven end på gaden, er hans filosofi. Men Bjørn har måske en særlig grund til at holde til netop på denne øde plet i skoven...
»Ole satte foden på spadekanten og pressede jernet ned under græsset. Først da han var kommet omkring to spadestik ned, rejste Bjørn sig for at hjælpe. Og mens Bjørn med sin enorme vægt pressede sin spade dybt ned tværs gennem alle rødder, skrabede Ole den løse jord op af hullet. Ved Bjørns tredje stik lød der et KLUNK. Bjørn stirrede på ham med øjne, der ikke længere var rolige og adstadige. Noget langt og hårdt begyndte at tage form...«
Mus er lykkelige, katte er lykkelige. Men vi mennesker, vi er ikke lykkelige. Det er Oles bitre erfaring. Men han vil ikke acceptere, at det skal være sådan. Og han er villig til at gøre meget for at blive lykkelig som sin kat Lucifer!
Fra anmeldelserne:
O O O
Kattens...
Om denne bog
Kattens... og andre noveller er en debutantantologi. Otte forfattere med vidt forskellig baggrund får med denne bog deres første novelle offentliggjort. Nogle af forfatterne har tidligere skrevet fagbøger, artikler og lignende. Andre har indtil nu skrevet alene til den nok så berømte og berygtede "skrivebordsskuffe".
Når denne samling af noveller overhovedet er blevet til noget, hænger det sammen med, at alle forlag hvert år modtager adskillige, ofte flere hundrede, manuskripter, der - hvis de udkom - ville være forfatternes debut. Den overvejende del af disse manuskripter er ikke egnede til udgivelse. Nogle ganske få når gennem nåleøjet. Og endelig er der nogle, som forlagene må afvise på trods af, at der egentlig er mange kvaliteter i manuskripterne.
I sommeren 1980 besluttede Høst & Søns Forlag at samle en gruppe forfattere - forfattere i den forstand at de tidligere havde skrevet manuskripter til romaner, noveller eller digte - og bede dem skrive hver en novelle. Og det med det formål at lave en bog. som skulle henvende sig til unge, og som skulle kunne bruges i skolen.
Men der var yderligere et formål: Vi mener, at der findes mange, som ved at arbejde med sprog, stil og indhold, kan skrive gode romaner, noveller og digte. Og vi mener at det i forlagsmæssig sammenhæng kan ske ved at forfattere og redaktører mødes for at snakke hinandens bidrag og selve det at skrive igennem.
Kattens... og andre noveller er blevet til på den måde, at de otte forfattere skrev hver en eller to noveller, som blev gennemdiskuteret og derefter bearbejdet, på den måde at forfattere og redaktører hele tiden var i kontakt med hinanden. Denne proces strakte sig over fire måneder.
Resultatet viser os at en sådan arbejdsmåde kan give en række gode og vedkommende noveller. Og efter disse fire måneder kan vi kun opfordre alle med skrivelyst til at få gjort noget ved det!
Kari Sønsthagen, Bente Møller Sørensen, Torben Weinreich.
File:Soap Bubble - foliage background - iridescent colours - Traquair 040801.jpg - Wikimedia Commons