Her den eneste bog, jeg har oversat - men den fik mig altså også til at gå helt i selvsving:
Homers nordiske rødder
En søndag i 1996 sad jeg og læste i Politikens sommermagasin (13/7), da en forbløffende artikel fik mig til at spærre øjnene op: En italiensk atomfysiker påstår – i ramme alvor – at Odysseus bekæmpede kykloperne på de nordlige breddegrader. Jeg smilede i skægget og blev nysgerrig. Siden mine dage som klassisk-sproglig i gymnasiet har jeg holdt meget af Iliaden og Odysséen. Samtidig læser jeg italiensk og holder det gerne ved lige, så jeg bestilte Vincis førsteudgave af bogen Omero nel Baltico.
Jeg havde ikke ventet mig andet end en fiks idé a la så mange andre, men jeg skulle ikke langt ind i Vincis bog, før jeg fandt den yderst overbevisende. Ikke mindst fordi forfatteren konsekvent underbyggede mange af sine påstande med citater, hvor Homers egne ord synes at give ham fuldkommen ret. Deraf kunne man se, at mange tegn og navne i Homers værker peger i retning af Norden – og ved nærmere eftertanke: Det var jo en rig og fremmedartet kultur, der udfoldede sig heroppe i bronzealderen og frembragte lurer, solvogne og titusindvis af gravhøje, herunder Egtvedpigens, så hvorfor skulle Vincis teori egentlig være ude i hampen? Når dertil kan føjes, at de første grækere, mykenerne, indvandrede nordfra omkring år 1600 f.Kr., blev den fjerne sammenhæng pludselig en åbenlys mulighed.
Det var befriende at læse, hvorledes denne ”amatørforsker” tog urteksten alvorligt og ikke affejede Iliaden og Odysséen som løgn og latin. Da jeg havde læst Omero nel Baltico, sendte jeg Felice Vinci et begejstret brev. Hurtigt fik jeg et venligt svar. Siden da har vi ført en livlig korrespondance, og Vinci har vist sig meget lydhør overfor mine supplerende oplysninger og ideer. Bindslevs forlag var interesseret i at udgive bogen, og både Augustinus Fonden og Jorcks Fond støttede udgivelsen. Så manglede man bare at finde en velvillig oversætter - men jeg havde ikke forudset, at både Vinci og Forlaget pegede på mig. Det blev en con amore-opgave af de store, men endelig lykkedes det mig da at blive færdig. Det var en stor dag, da Homers nordiske rødder endelig udkom i 2012. Forfatteren var heroppe, og der kom flotte eller forargede avisomtaler og anmeldelser. Her fx fra Information:
Odysseus von Lyø
Italiensk forsker har fremsat en kontroversiel teori om, at mykenerne bragte historierne i Iliaden og Odysseen med sig fra Norden til Grækenland i folkevandringernes tid. Med tyve års forsinkelse er hans tommetykke bog nu oversat til dansk, men han mangler stadig en ’smoking gun’
•
Af: KRISTEN BJØRNKJÆR
10. maj 2012
Der er teorier, der er så fantastiske, at de er fascinerende og besnærende, fordi de ikke helt kan afvises, selvom de umiddelbart lyder helt usandsynlige. Det gælder visse konspirationsteorier, men det gjaldt så sandelig også den helt vanvittige idé, fremsat i en fjern fortid, at jorden skulle være rund og ikke flad, som enhver jo ellers kunne se, at den var.
Italieneren Felice Vinci, (som intet har med Da Vinci-mysteriet at gøre), fremsatte i 1993 i en bog en fantastisk teori efter at have studeret Homers Iliaden og Odyseen grundigt, nemlig at disse to antikke grundbøger for vores civilisation ikke udspiller sig i og omkring Det Ægæiske Hav og Middelhavet som hidtil antaget, men – hold nu fast – i og omkring Østersøregionen med en afstikker til den norske klippekyst. Hans udgangspunkt var, at der simpelthen var for mange topografiske og andre oplysninger, som ikke stemte overens med de faktiske forhold, hvad enten værkerne er fiktion eller dokumentarisme, men som passer meget bedre i Norden.
Talrige ligheder
Bogen, der er oversat til blandt andet russisk, tysk og amerikansk, har først nu ramt den danske kyst, skønt vi dog skulle være primært interesserede, eftersom Odysseus i givet fald er dansker, og den lille ø, Lyø, ud for Fåborg, så skulle være identisk med Ithaca, mens Peleponnes i virkeligheden er Sjælland. Det kan hænge sammen med, at den tommetykke bog er ret nørdet. I Italien blev bogen ikke desto mindre en bestseller, for dernede er Felice Vinci ikke hr. hvem som helst, selvom han er fritidsforsker. Vinci er ingeniør og uddannet som atomfysiker ved Roms Universitet.
Hvordan skulle det så være gået til, at en skandinavisk historie er blevet græsk?
Jo, det skete ifølge teorien i folkevandringernes tid, nærmere betegnet bronzealderen for 3-4.000 år siden. Når folk sådan har vandret rundt som følge af klimaforandringer eller som fordrevne, kan det sagtens tænkes, at de, der kendes som mykenerne, er udgået fra Norden. I England er der således fundet spor fra mykenerne 300 år, før de bosatte sig i Grækenland, lyder det i en af Felice Vincis konklusioner, og der er mange lighedspunkter mellem ting fra bronzealderen, som er fundet i både den nordiske og græske jord.
Det er sandsynligt, at mykenerne har bragt mund til mund-fortællinger med sig. I Norden har vi altid været gode til at fortælle historier jvf. de senere nedskrevne sagaer. I Grækenland har Homer, eller hvem det nu var – de lærde er uenige – så en dag sat sig for at skrive dem ned. Historikere, der selvfølgelig er skeptiske eller afvisende over for Felice Vincis teori – sådan en amatør skal da ikke komme her – har aldrig kunnet finde sandheden om Iliadens og Odysseens oprindelse.
Jamen, vil nogle så hævde, alle navne på personer og lokaliteter er jo udpræget græske.
Ikke noget bevis. Sprog ændrer sig undervejs på rejser og op gennem tiden. Vi vil aldrig kunne forstå, hvad et bronzealdermenneske sagde, om han pludselig dukkede op blandt os i dag. Felice Vinci har på rejser til Skandinavien fundet adskillige ligheder i sprogstammerne her og der for øer og andre lokaliteter, som omtales hos Homer.
Sirenernes sang
Teorien er, at mykenerne forsøgte at genskabe det, de kom fra i Danmark og heromkring, til de nye omgivelser, hvor det så smeltede sammen med lokal græsk udtale. Forfædrenes heltegerninger ville de naturligvis ikke uden videre slippe.
Sirenernes sang har sin pendant i oldnordisk litteratur, hvor en havjætte, Gymer, omtales som identisk med selve havet. ’Han’ har kvædet ved en kongebegravelse på stranden. Sirenernes sang er ifølge Vinci bølgernes brusen mod de for skibene farlige klipper ved den norske kyst, hvor der ligefrem er et område, der hedder Siregrunden, altså navnelighed. Dertil kan han også føje, at ordet Skylla, kendt fra udtrykket Skylla og Charybdis, svarer til det norske skjell, skjold, og at den ildevarslende norske klippeskrænt Helseggen passer fuldstændig til skildringen af den malstrøm, Odysseus og hans folk geråder ud i, snarere end til noget i Grækenland – eller Messinastrædet, som andre har haft som teori. Også hos Edgar Allan Poe har Vinci fundet en beskrivelse af samme malstrøm som dækkende. Den enøjede kyklops ø passer også til den norske kyst. Den skønne, forførende Kalypso var fra Færøerne.
Tøsedrenge
Felice Vinci har studeret Saxos krønike Gesta Danorum, som i overraskende grad minder om Odyseen både fortællingerne og heltebeskrivelserne – ikke mindst den af Amled eller Hamlet, som leder tanken hen på Odysseus.
I Finland har Vinci i egnen ved Toija genfundet Troja, hvor drabelige slag fandt sted. Da han overfløj stedet, fandt han, at alt passede på en prik. Han er også de mange detaljers mand. Meth hos Homer, som sædvanligvis oversættes til vin, er mjød. Zeus’ farvede bue, som nævnes i Iliaden, er nordlyset. Beskrevne skibe svarer nøje til vikingeskibe.
At Norden er stedet, er ikke grebet ud af den blå luft. Det angives, at Felice Vinci har undersøgt mange andre af verdens øhave, før han landede på, at det sydfynske øhav passede bedst på beskrivelserne. Han drog ud for at finde tegn, som understøttede hans teori, som forskere nu gør, og fandt dem monumentalt.
Ærligt indrømmer han, at han endnu ikke har fundet the smoking gun, selvom det ikke lige er det udtryk, han bruger. Herfra må arkæologernes spader tale, skriver han, idet han nok finder historikerne for trevne. Af en eller anden grund er der ingen græske forlæggere – tøsedrenge! – der har ladet bogen oversætte til græsk.
HOMERS NORDISKE RØDDER
- Felice Vinci
- Oversat af Finn Gemynthe
- Forlaget Bindslev
Foruden på dansk er Felice Vincis sensationelle bog i skrivende stund udkommet i 5 udgaver i Italien samt oversat til engelsk, russisk, svensk, estisk, tysk og fransk.
Felici Vincis værk har skabt andet end hovedrysten i videnskabelige kredse. F.eks. har William Mullen, professor i klassiske studier ved Bard College, New York, udtalt at ’Det er vanskeligt at overdrive de videnskabelige konsekvenser af Vincis uimodståeligt fremførte teori’.
I Rusland har Prof. Tatyana Devyatkina, leder af fakultetet for klassisk filologi ved Saransk University, i sin introduktion til Vincis bog udtalt: ’Resultaterne af denne forskning kan henregnes blandt de største opdagelser i det 20.-21 århundrede’.
I Italien har Prof. Guglielmo Cajani, Pavias universitet, i sin omtale af Vincis arbejde skrevet: ’Det er Vincis fortjeneste, at vi nu kan vende tilbage til selve historien, og ved at gå bag om myterne kan følge de homeriske kvads udviklingshistorie … .’.
Det velanskrevne Reviews of Classical Philology har nyligt udgivet en bog på 350 sider med titlen Scandinavia and the Homeric poems om Vincis teori, hvori der udover et sammendrag af teorien findes bidrag af flere kompetente bidragydere. Man kan finde mere på: http://www.libraweb.net/sommari.php?chiave=65 – Indholdsfortegnelsen ses på http://www.libraweb.net/articoli.php?chiave=201306502&rivista=65
Alt dette spændende stof har inspireret til en serie i 12 afsnit, Den Nordiske Odyssé, der har kørt som podcast på DR1:
http://www.dr.dk/radio/drama-lydbog/lydbog/den-nordiske-odysse
Skulle I blive nysgerrige, stiller jeg gerne op med et foredrag med billeder og tekst, hvor jeg præsenterer et sammendrag af et sammendrag af Vincis værk. Præsentationen giver et indblik i, hvorfor bronzealderens, lurblæsende Danmark synes at være arnestedet for Europas ældste og berømteste værker: Iliaden og Odysséen. Desuden følger vi Odysseus helt op til Nordnorges kykloper, færøske Kalypso og det finske Troja, og vi trækker trådene helt ned til Grækenland og ud til bronzealdermumier i ørkenen Taklamakan i det nordvestlige Kina.
O O O
