Runding

Uddrag af essay af undertegnede

File:Triberg Kuckucksuhr 60zu1 P1270402.JPG - Wikimedia Commons

I gamle dage var jeg vist mere romantisk. Jeg drømte om at komme ud i den helt rigtige natur, den vilde, uberørte, fjerne. I virkelighedens verden har jeg drevet det til en tur til New Zealand, men ellers har det vildeste været bjergene i Østrig og Norge. Under nogle skønne ferier for længe, længe siden. Så blev jeg ældre, sattere og fattigere og drømmen om Påskeøen, Antarktis, Amazonas og en afrikansk feriefarm blev lige så fjern for mig som Vallis Marineris på Mars. Stadig fascinerende, men urørlig.

Tilbage til Danmark
I stedet skærpedes min sans for havet omkring Danmark og fædrelandets grønne lunde. De sandbløde strande, "høje himmel"bjerge, gulgrønne marker, braklagte vange, kryptiske moser og så videre. Men frem for alt så jeg det fantastiske i skovene, denne utrolige samling af levende vækster, hvoraf nogle bliver svimlende høje, nogle tykkere end elefanter og nogle ældre end fyrre menneskegenerationer. Hjemsted for en vrimmel af spændende naturdyr. Dette vildnis, der er landets oprindelige natur....

Den levende tidsmaskine
Tidens natur er helt uoverskuelig stor. Måske er det derfor, den aldrig er blevet opfundet: Tidsmaskinen. En bruger ville ikke kunne bestemme sig. Og tænk hvis han ville fremad?! Hvordan ser her ud om 100 år, 1.000, 10.000? - Nej, det er mærkeligt med tiden, den er så stor og dog så begrænset til nuet. 
 Men da jeg er kommet lidt videre og sneen er smeltet, går det pludselig op for mig, at jeg er en levende tidsmaskine. Jeg kan kun køre fremad, i første gear, og kun holde den kørende i en begrænset årrække. Men indenfor denne periode fungerer der 5-6 sanser og en egentlig forbavsende hukommelse på min egen, private tidsmaskine, samt en fantasi der kan danne sig forestillinger om andre naturer og tider. Ja ved nærmere eftertanke er tidsmaskinen så avanceret, at en langt mere rammende benævnelse ville være: Tidsorganisme. 
 Det er faktisk meget spændende, hvad min tidsorganisme kommer til at opleve på sin videre færd ind i fremtiden. Det har den endda en vis indflydelse på! Alligevel vil der ske masser af uforudsigelige ting, kun et kan den regne helt sikkert med: På et eller andet tidspunkt vil tidens tand have gnavet livstråden over. Hvorefter der beklageligvis er en tidsorganisme færre til at sanse sig frem igennem tiden, naturen og kulturen. Men plads til at andre kan tage over. 
 Her og nu kan jeg fremkalde sansebilleder fra længst forsvundne dage for årtier siden. Og jeg kan ræsonnere over, hvad der genkaldes, måske opdage nye sammenhænge og blive klogere på både fortid og fremtid. Stille spørgsmål, filosofere og få ideer. 
 Pludselig føler jeg, at jeg afslører tidens hemmelighed! Tid er jo simpelthen bevægelser - af atomer, luft, vand, kroppe og hele jorden og månen rundt om solen. Derfor må vi følge tidens naturstrøm, vi kan ikke få alle bevægelser til at køre 115.000 år baglæns, ja ikke engang et sekund. Lige så lidt som vi kan komme frem i tiden ved at springe en masse bevægelser over.....