Kredsløbstanker
File:Solvogn.jpg - Wikimedia Commons
Selvforsyning i naturen
Svaret på vore økobønner
Af Opfinns Gemyt
Når man som bybo tager parti for naturen og sætter sig for at leve miljøvenligt, støder man hurtigt på en lang række forhindringer:
Ganske vist findes der en del økologiske madvarer i butikkerne, men som regel kommer de langvejs fra. Altså må man sluge den kamel, at varerne har deltaget i den miljøbelastende lastvognstransport. Følger man så varernes vej tilbage til oprindelsesstedet, vil man ydermere opdage, at jorden er blevet overkørt med store, tunge dieselmaskiner adskillige gange, før høsten er bragt i lade og dyrene har fået foder. Forhåbentlig er de økologiske madvarer fri for pesticider, konserveringsmidler, o.lign., men det har til gengæld den omkostning, at spildet bliver større.
Da varerne kommer så langvejs fra, er det mest rationelt at samle dem på fabrikker, hvor man kan forsøge at reducere spildet gennem en god gang emballage. Men det koster selvfølgelig ressourcer og energi, så her er endnu en lille kamel at sluge.
Samtidig kræver det en tungere pengepung at være miljøbevidst end ikke at være det. Ja, hvis en fattig person vil leve miljøvenligt, er det virkelig en højst uheldig kombination. Ikke bare hvad angår madvarer: Den typiske mindrebemidlede bor ikke i eget hus, og kan derfor ikke vælge at få energien fra sol eller vind. Og når man skal længere, end det er til at klare med en cykel, så er det offentlige transportsystem godt nok mindre forurenende end den private bilpark, men ligefrem miljøvenligt kan det næppe kaldes.
For langt fra hånden til munden
En stor del af disse problemer er en følge af, at der er så langt fra hånden til munden. Det ligner derfor en nærliggende løsning at flytte ud på landet og dyrke økologisk landbrug. Har man forstand på agerbrug og kan mønstre en udholdende arbejdsdisciplin, så kan den økonomiske side af sagen tit løbe rundt. Det dokumenterer flere og flere økosamfund på imponerende vis; men om bosætterne lever optimalt miljøvenligt kan være et åbent spørgsmål. Typisk må de jo år for år specialisere sig i dyrkning af udvalgte afgrøder, hvorved de kommer til at mangle mange dagligvarer, samt tømmer og brænde. Problemet kan kun løses på traditionel vis gennem indkøb af varer, der er transporteret langvejs fra.
En anden ulempe ved landbrug er, at der ikke bliver megen plads til overs. Der er således ikke mange udfoldelsesmuligheder for børnene, de unge og de voksne med lyst til jagt, samling og skovture.
For ikke at tale om de helt store problemer. Den amerikanske forfatter og fysiolog Jared Diamond har kaldt agerbruget "menneskehedens største fejltagelse". Sæt han i sidste ende får ret ...
Permakultur - noget nær den ideelle løsning
I de senere år har permakultur imidlertid meldt sig på banen som en supermiljøvenlig måde at skaffe sig føden på. Al ære og respekt for denne nærmest naturvidenskabelige måde af dyrke landrug på. I stedet for monokulturelle rækker af samme afgrøder, fletter man med permakulturel visdom afgrøderne sammen i etager, således at solindfaldet udnyttes optimalt, og de forskellige vækster lever i symbiose med hinanden.
Men som navnet siger: Der er tale om permakultur, ikke permanatur. Mens den vilde skov vokser af sig selv, har man nok at bestille med at opretholde væksternes symbiose, med at passe og pleje, og med at bortluge invasive arter. Al denne aktivitet kan nemt lægge så megen beslag på permakulturisternes tid og energi, at det langtfra er alle, der har ork til så intensiv en indsats. Trods det skønne indtryk, der lyser ud af permakulturelle "skovhaver", kan det ikke nægtes, at det stadig er menneskene, der er skovhavernes herrer; med alle herskabets pligter.
Også her består altså den grundlæggende konflikt mellem menneske og natur. Mange arter af vilde dyr og planter er fortsat uvelkomne gæster - permakulturisterne er langtfra "permanaturister". - Men kan menneske og natur da på nogen måde leve i bedre samdrægtighed, end ved at menneskene dyrker jorden med permakulturel visdom?
Hvad blev der af jægerne og samlerne?
Tja, de forsvandt med agerbrugets komme, og ingen har set dem siden. Tænk om en gruppe friske, tapre og kyndige unge mennesker satte sig for at afprøve, om de kunne klare sig i vildmarken! Sluttede sig sammen om et projekt Selvforsyning i naturen, der vil ophæve modsætningsforholdet mellem menneske og natur. Simpelthen ved at lade skoven gro; i erkendelse af, at et er skoven, der er Danmarks oprindelige natur.
Projekt Selvforsyning i naturen
Som en logisk konsekvens af denne erkendelse kunne Selvforsyning i naturen satse på at "høste" så mange livsfornødenheder som muligt i skovens miljø. Dette kan lade sig gøre på både kendte og uprøvede måder:
Fredning og fodring kan opretholde en høj vildtbestand, og jagtvåbnene er bedre end i stenalderen. Også udbyttet af indsamling kan blive højere ved at bestemte planter og træsorter favoriseres. En skov med mange frugt- og nøddetræer "yder mere" end en granskov. Spisesvampe kan dyrkes på grene og træstubbe. Og sæsonbestemte fødevareoverskud kan lettere end for 6000 år siden opbevares, således at forsyningerne rækker meget længere. Hvortil kommer et meget overset faktum:
"Skovens biomasseproduktion overgår selv den mest højtydende kornmark" (Thomsen, Karsten: Alle tiders urskov. Danmarks vilde skove i fortid og fremtid, p. 52. Nepenthes’ forlag, 1996)
Der er således masser at tage af, når blot man lader affaldsstofferne vende tilbage til kredsløbet. Omsætningen foregår automatisk i naturen, uden at mennesket får ret meget adgang til overfloden. Forskerne har efterhånden afdækket mange af naturens metoder, men sært nok uden at man gør praktisk brug af resultaterne. Årsagerne skal sikkert søges i markedsmekanismer som: "Foderpriserne er lave" og "Folk er konservative og foretrækker kendte madvarer."
Deltagerne i projekt Selvforsyning i naturen vil være mere motiverede for at omsætte teori til praksis. Eftersom de foretrækker skove fremfor marker eller permakultur har de en naturlig interesse i at forske i, hvorledes grene og udtyndingstræ kan omsættes til foder og føde. Og der er umiddelbar afsætning for produkterne indenfor egne rammer.
Selvforsyning i naturen går således bag om miljøproblemernes årsag. Projektet giver deltagerne mulighed for at ændre deres levevis på afgørende punkter. Man kan sige, at projektet satser på at forebygge miljøproblemerne snarere end at helbrede dem.
Bedre forhold for jægere og samlere end i stenalderen
Hvor mærkeligt det end kan lyde, så er forudsætningerne for at vende tilbage til naturen bedre nu end i årtusinder. De traditionsbundne jægere & samlere, der skaffer sig føden sådan som man gjorde i Danmark for 6.000 år siden, må have rådighed over vældige revirer. Befolkningstæthederne varierer "i dag mellem 1 og 15 individer pr. km2." (Søren H. Andersen: Stenalderen. Jægerstenalderen.. Sesam, 1981, p. 70.)
Men en ny tids jægere og samlere vil som nævnt være langt bedre stillede. Desuden kan de i begrænset omfang dyrke køkkenhaver og holde husdyr. Derfor vil Selvforsyning i naturen næppe blive mere pladskrævende end det moderne landbrug (som faktisk optager henved 2/3 af Danmarks areal med "marken må ikke betrædes" størstedelen af sommerhalvåret!)
Det er vanskeligt at beregne det optimale "rådighedsareal" for projekt Selvforsyning i naturen, for det er jo netop et led i forsøget at afklare, hvor vidt selvforsyningen rækker. Men et forsigtigt skøn kan basere sig på, at den danske natur kunne ernære 5 stenalder-jægere & samlere pr. km2. Dette tal kan sandynligvis ganges med 4 ved hjælp af ny viden og metoder, hvorved vi når frem til et tal der hedder: 20 moderne jægere & samlere pr. km2. Dertil kommer så bidragene fra køkkenhaver og husdyrhold, men 1 km2 pr. 20 - 60 forsøgsdeltagere er nok en ganske god ønskemålsætning at holde sig for øje. Dermed undgår man at kalkulere for meget med det sikre og i denne sammenhæng mindre interessante landbrug. Desuden mindskes presset på både natur og mennesker, når befolkningstætheden kan holdes på et moderat tal.
Også udviklingen af samfundsstrukturen baner vej for projekt Selvforsyning i naturen. Produktiviteten i de vigtigste erhverv, landbrug og fiskeri, er blevet så høj, at en fåtallig arbejdsstyrke kan overforsyne markedet med fødevarer. Landzonerne affolkes, EU får problemer med overskudslagre, og der indføres kvoter og begrænsninger. Bønderne modtager braklægningsstøtte, og det er stadig en målsætning at udvide landets skovareal fra 12 til 20-24%, ikke mindst af hensyn til miljøet.
Altså er der allerede nu plads til Selvforsyning i naturen. Projektet er ikke alene i pagt med naturen, men også med samfundsudviklingen. Det må kunne efterprøves, om ikke en ny tids jægere, samlere og fiskere vil kunne beskytte naturen ved at bo i den. Læs mere herom i mine forskellige projektbeskrivelser:
1. - Den første tager afsæt i den eksisterende viden og teknologi, og jeg kalder den:
Beskyt naturen ved at bo i den
Der er tale om en hel lille e-bog, som kan hentes på Saxo
https://www.saxo.com/dk/beskyt-naturen-ved-at-bo-i-den_pdf_9788740425758
2. - Den anden projektbeskrivelse foreslår en radikal løsning på hele vort globale landbrugsproblem. Teknologien er dog ikke mere indviklet, end at den foregår her og nu i utallige drøvtyggeres og termitters tarmsystemer. Alt hvad vi mangler er at efterligne naturen på dette felt, men konceptet MADE IN NATURE er simpelthen det mest kraftfulde, der findes på denne jord. Jeg kalder projektet Rumino, idet ordet er latin for ”jeg tygger drøv:
Projekt Rumino
finder du i en kort version her på hjemmesiden under Opfindelser.
3. - Kig lige nedenfor ....:
Langt ude i skoven?
Hvorfor bygger økosamfund (næsten) altid på
agerbruget? Før da levede vore seje forfædre & formødre i årmillioner i pagt med naturen som jægere, samlere og fiskere.
Af Opfinns Gemyt
File:World in 2000 BC.svg - Wikimedia Commons
Ovenfor et verdenskort over tilstandene for 4000 år siden, hvor størstedelen af kloden endnu var overvejende landbrugsfri - og her nedenfor en skitse til, hvordan et symbiotisk økosamfund kunne skrues sammen til gensidig tilfredshed og bæredygtighed i det 2100. århundrede. Det kunne fx kaldes Symbioticon og have følgende målsætning:
Selvforsyning gennem jagt, samling, fiskeri,
svampedyrkning, køkkenhaver og tilfredse husdyr
Husbygning af tømmer, halm - eller i "elverhøje"
Energi fra sol, vind, jordvarme, varmevekslere, brænde eller biomasse
Vandforsyning fra rent grundvand + regnvand og svømme- og fiskesø
Formål & fordele:
Fred & ro
Frihed og fællesskab
Samarbejde og hjælpsomhed
Plads til alenehed og selvstændighed
Sundhed og frisk luft
Menneske uden miljøbelastning!
En helt ny tilværelse…
eller "bare" et miljøvenligt feriested …
Idégrundlaget:
Jo længere væk vi bor fra naturen, desto mere belaster vi den. Alt, hvad vi skal bruge, må transporteres langvejs fra. Forarbejdes, emballeres og distribueres til utallige forretninger, før vi selv kan overtage resten af transporten, pakke ud og kassere alt det overflødige. Så er det op til renvationsfolkene og forbrændings-anlæggene at skaffe os af med skraldet. - Dette skal give ressourcespildspild og forurening, pengeræs og dårlige madvarer, stress og ulyst.
I forhistorisk tid var de små menneskesamfund 100% selvforsynende, nu må de fleste købe sig til alle livsfornødenheder. 100% handel! Hvordan skaffe sig penge til handel og overlevelse? Hvordan sælge sig selv? Hvordan klare sig? - Derom drejer det isolerede, moderne menneskeliv sig!
I virkeligheden er det en utryg situation. Og besværlig! Det er nemt nok at putte en agurk i indkøbsvognen, men tilsammen skal der så mange aktiviteter til at få industrisamfundet til at løbe rundt, at alle arbejdsføre mennesker i deres bedste alder forventes at knokle til pensionsalderen i et opskruet tempo.
Målsætningen
Unge, friske mennesker med mod på et sådant projekt kunne fx stifte en forening fx med navnet Symbioticon. Foreningen første målsætning kunne da være at få rådighed over et landområde, hvor der kunne etableres et økosamfund i pagt med naturen. Her kunne de skabe rammerne for et menneskeligt tilfredsstillende selvforsyningssamfund, hvor det er en hobby at skaffe sig føden gennem jagt, samling, fiskeri, svampedyrkning, permakultur og et begrænset husdyrhold. Og energien burde naturligvis komme fra vedvarende energikilder som ovennævnte. Tænk at kunne hægte sig selv helt at strømnettet - off grid kaldes det ude i den store, vilde verden!
Men bliv ikke teknologiforskrækkede! Lad det være op til den enkelte at afgøre, hvor mange "vedvarende vidundere" som køleskabe, bærvare og mobiler, man vil medbringe. Sammenlignet med de daglige konsumvarer udgør den slags teknik kun en minimal miljøbelastning, og kan samtidig sikre skovboernes økonomi gennem eksempelvis distancearbejde. - Men indret gerne et fælleshus, hvor der er faciliteter, man kan deles med andre om, og derved skåne sin privatøkonomi.
At gøre det lettere at være menneske er nemlig ikke den mindst vigtige målsætning for Symbioticon! Ved at flytte sammen med ligesindede kan man nyde godt af mange former for stordriftsfordele. Hvor man før skulle klare alt alene eller to, bliver man pludselig mange om at hjælpes ad og dele udgifterne.
Dette vil mindske presset, både det arbejdsmæssige og økonomiske. Udgifterne bliver færre, så der skal ikke skrabes så mange penge sammen. Derfor vil deltagerne sikkert opleve en forbedring af deres økonomiske situation, og et fald i deres stress-niveau!
Held i fund-raising kunne være nøglen til at realisere projektet, men deltagerne må selvfølgelig også spytte i kassen eller næverne:
1 stk. andelsbevis kunne fx koste 20.000 kr., og for dem, der ikke har råd, kunne det konverteres til et "arbejdsbevis". Indehaveren arbejder gælden af, indtil han eller hun kan få sit andelsbevis overrakt.
I USA har et berømt eksperiment, Biosphere-2, søgt at vise, hvorledes mennesket kan oprette et kunstigt økosystem og overleve i hermetisk aflukkede rum. Noget der kan være af interesse efter fremtidige forureningskatastrofer eller i rumkolonier. - Men ville det ikke være et nok så interessant eksperiment at vise, hvorledes mennesket kan leve i den natur, vor slægt er vokset op i.
Og hvem ved om ikke Symbioticon-1 efterfølges af Symbioticon-2, 3, 4 osv. I så fald har du været med til at fremme en udvikling hen imod en bedre fremtid for både menneske og natur.
Og så er der min roman Den fjerde verden, Gyldendal, 1993. Her kan du læse min vilde vision om, hvordan menneskeheden kan leve naturligt og bæredygtigt i fremtiden.
Økosamfund søger skov
Skoven kan bruges som levested og levevej. Man kan leve af dyr og fisk, veddet kan udnyttes til tommer og brænde, men måske også til foder og føde til mennesker. Private skovejere opfordres til at udleje,- evt. sælge skovarealer - hvor interesserede kan etablere bosættelser.
Artikel i SKOVEN nr. 12 - 2000, opdateret februar 2009 & november 2019 af Opfinns Gemyt
Fremtidens skovmad
Når svampen har haft veddet under behandling, er resterne stort set befriet for cellulose og lignin. I Chile anvender man svampenedbrudt træ som dyrefoder (3).
Naturens biomasse omsættes også at drøvtyggerne. De holder udvalgte mikroorganismer som 'husdyr" og lader dem om at gøre det grove arbejde.
Et moderne skovfolk med lyst til at efterligne naturen kunne, med teknikkens hjælp, omdanne biomasse til foder eller føde i en "kunstig komave." 95 % af jordens biomasse er indkapslet i cellulose; knækkes koden, kan landbruget helt springes over (4).
Nutidens miljøbevidste skovfolk vil naturligvis vogte sig for at ruinere den skov, de bor i og lever af. Et vellykket samspil mellem skov og økolandbrug kunne resultere i et alsidigt, produktivt miljø. Derfor er det en forældet, skakbrætagtig jordpolitik, der nægter at tillade sådanne eksperimenter.
File:Pleurotus ostreatus, Japan 1.JPG - Wikimedia Commons
Mulighederne for beskæftigelse i et skovøkosamfund vil ikke være så ringe endda. Foruden det fysiske skovarbejde yder skoven også nogle produkter og et miljø, som kan give indtægter. Lige fra salg af spisesvampe. urteteer, kunsthåndværk og uld- og skindtøj over serviceydelser som kurser i meditation, healing og zoneterapi til distancearbejde i form af IT, forskning, kunst og digtning.
Med behørig tilladelse kan hytter og teltpladser indrettes som en alternativ campingplads. Og naturvenlige turister kan deltage i selvforsyningslivet. Økoturisme er ved at blive en blomstrende branche.
"Sagnlandet Lejre" har været en succes i mange år. Skovbo - I bør ikke være mindre interessant, eftersom forsøget kan vise os en vision om en grøn fremtid.
kan der være store fordele forbundet med at lægge skov til et økosamfund. Hvor skoven ellers i lange perioder står som "død" kapital, vil fastboende eller ferierende skovfolk være ensbetydende med faste indtægter. Ganske som når landets øvrige grund- og husejere tjener penge på at sælge eller udleje til beboelse.
Skovfolket forventer nok, at prisniveauet ligget noget lavere end i byen, men til gengæld kan der formentlig træffes en aftale om vedligeholdelse af skoven.
I 1997 blev der udskrevet en prisopgave med titlen: "Det 21. århundredes bæredygtig e bosætning." Undertegnede deltog mod projekt Skoven som levested og levevej. Et andet projekt bar titlen Skovting og handlede om, hvorledes man vil kunne bygge og bo smukt og funktionelt i Skovområder. Uddrag al begge projekter kan læses i bogen
Ulrich Groos: Dyrk selv spisesvampe, Clausens forlag, 1989.
Foder fremstillet gennem svampes omsætning af træ kaldes Palo podrido, og det er beskrevet i fx European J. Appl Microbiol, Biotechnol. 1982. 15 167-171.
Visionen om en skovklædt fremtid kan læses i min science-fiction roman Den fjerde verden. Gyldendal, 1993.
Junglehaven
File:Permavis1.jpg - Wikimedia Commons
File:Thomasville Rose Garden May 2016.png - Wikimedia Commons
File:Gardening.jpg - Wikimedia Commons
Vi ser altså, at selv om en haveejer formår at klare den store og stadige opgave at holde sin have på tilfredsstillende vis, kan han have god grund til at frygte haven. Han risikerer tyngende bekymringer, for højt blodtryk, uvenskab ja sågar en træls sag ved hegnsnævnet. Og vi kunne fristes til at sige, at han er en tåbe, fordi han ikke i tide frygtede haven – hvis ikke vi lige havde indset, at det ikke er haven, men den drakoniske haveplejelov, der har skabt den farlige situation.
File:Leaf Vacuumer-2.jpg - Wikimedia Commons
File:Garden facade of the Palace of Versailles 3.jpg - Wikimedia Commons
File:Permaculture Zones.svg - Wikimedia Commons
Fra Lars Hansens junglehave - Eget foto