Menu

Arbejdets nar

Fra anmeldelserne: 

En Scherfig i svøb

Som han dog kan sige det, Finn Gemynthe, i sin debutbog "Arbejdets nar" (Vindrose). Underdirektør Svend Speil - bemærk efternavnet - lever op til alle normerne. Han lægger et stort arbejde i sit firma Permafrost, der sælger dybfrysere, for han vil gerne være direktør uden "under." Hjemme hos Kit og de to børn kører alt efter bogen. Rationel husførelse, faglig snak med konen Kit, der ligesom han gør karriere - og traveture i naturen bliver det også til. Hvad vil han mere, denne Svend? Hvad er det, hans drømme fortæller ham, når han om natten får besøg at gamle ægyptere, kentaurer og folk fra den franske revolution? Mere og mere nervøs bliver han, og en dag, da han er ved at dreje ind mod Permafrost A/S, men må holde for rødt, vender han en halv gang og kører over for grønt ud mod den opgående sol. - En ny Scherfig i svøb? E.G.

Alt for Damerne, 11/8 - 1988

0

Sjælen i dybfryseren

Stof til eftertanke i Finn Gemynthes underholdende debutroman

Finn Gemynthe: Arbejdets nar Debutroman. Vindrose. 133 sider.

 At folks psyke formes af deres job, ved jo enhver. Men hvad det egentlig vil sige, viser Finn Gemynthe (f. 1951) i sin muntert veloplagte, skildring af en dansk forretningsmand anno 1989. Svend Speil kaldes fyren, med en symbolsk over-tydelighed, som vel kan forsvares, når hensigten som her er den grotesk proportionsforvrængende satire. Mandens bevidsthed og underbevidsthed afspejler arbejdets virkelighed. Hans problemer afspejl er tiden, med typens tydelighed, Og han ser sig i spejlet, fordi han søger sig selv. Meget er denne mand fremmed, men én ting véd han: det fordrer hårdt arbejde og en seriøs indstilling, hvis man virkelig vil til tops. Selv sidder han som eksportchef - med fine udsigter til yderligere avancement - i fryserfirmaet Permafrost. Følgelig er han iskold indvendig - og dog et forvokset barn. Han har overført arbejdslivets rationalitet og effektivitetsdyrkelse på sit sjæleliv og forstår derfor intet, da hans underbevidsthed temmelig ubelejligt tør op. 
 Bogen om ham fremstiller hans oplevelser og tanker (med et par koks i synsvinkelbrugen s. 43 og 124, hvor fortællerstemmen overdøver Svend). Kompositionen følg er en enkel, men effektiv opskrift, idet de 17 kapitler skifter mellem dag og nat. Vi følger Svend fra han står op til han går i seng, men i næste kapitel vælder drømmebilleder og angstfantasier frem fra sluserne. Aldrig har han fred. Om natten bearbejdes dagens rester, såsom hændelser på arbejdet, eller ting han har set i fjernsynet, så at arbejdets angst og konkurrenceræs forstørres til groteske tab!eauer. Om morgenen vågner han op, virrer med hovedet og visker nattens besynderlige billeder ud. Men de bliver hængende et sted, og gentager sig uforudsigeligt, i halvt ubevidste reaktioner, som da han kører til Permafrost efter om natten at have drømt, at han kørte i radiobil: "Stoplyset foran indkørselen til højre skiftede til rødt. En lille, gul Fiat må stoppe I hans bane. Ha, ha, nu skal den have sig et ordentligt fur bagi," tænkte han og speedede op. I sidste sekundbrckdel gik det op for ham, hvad han var ved at gøre (...) Gys, at man overhovedet kunne være så distrait. Hvad i alverden havde han tænkt på?.. (s. 76-77) 
 Som Handlingen skrider frem, bytter Finn Gemynthe behændigt om på de to universer. Natten bliver stedet for fornuft og sammenhæng. Dagen antager uvirkelig, rnareridtsagtig karakter i takt med, at dens begivenheder stadig hyppigere "fryses" i déjà-vu-scenerier. Havde Svend Spejl nu været en virkelig seriøs forretningsmand, ville han for længst have indrettet sit familieliv på en sådan måde, at han kunne koble fra derhjemme og lissom åbne op for sine følelser, Men nej. Arbejdets normer styrer hans liv, også på hjemmefronten. Forholdet til konen Kit, datteren Les og sønnen Victor præges af en dukkehjemsagtig ømhed, men nok så meget af præstationshysteri og indeklemt aggression - som bryder ud i lys lue, da dybfryseren bryder sammen. 
 Budskabet formuleres pudsigt nok af ingen ringere end Talleyrand, Napoleons udenrigsminister, som drømmen kalder frem natten efter en TV-udsendelse om den franske revolution. "I borgere er æreløse," belærer han Svend. "Hvorfor? Fordi I ligger under for den vildfarelse, at ære er noget, man opnår gennem kamp og arbejde. Dagens dont! (…) I afskallede privilegierne og jublede derover. Råbte de kønne ord Frihed, Lighed og Broderskab samtidig med at I indførte værnepligt og pengenes enevælde." (s. 87) Man må yde for at nyde - det er hvad borgermænd hver dag fortæller hinanden og deres børn, med munden, med kroppen, med alle deres handlinger. "Og I lurer vagtsomt på, om andre bestiller for lidt og har det for nemt, thi I har sans for lighed!" (s. 88) Man må sige, at Svend Speils eksempel giver den gamle adelsmand og diplomat ret. Forretningsmanden er endt som arbejdets nar: som slave at sit job, som offer for sit indre. 
 Finn Gemynthes analyse anskueliggør, med satirens lethed, sammenhængen mellem arbejde, bevidsthed og underbevidsthed. Hans underholdning indeholder stof, stof til eftertanke for alle der til daglig overholder reglerne og udholder alt. Alt for meget.

Information, 20/5 - 1988
Af Erik Skyum-Nielsen

O O O


File:Soap Bubble - foliage background - iridescent colours - Traquair 040801.jpg - Wikimedia Commons