Didriks dyd - novelle af undertegnede i:
Referat
Novellen skal vise, hvor svært det kan være for en outsider under det nuværende system selv at vælge sin livsform. Helt galt er det, hvis man er hjemfalden til ”dovenskabens dødssynd,” dvs. at man mangler den energi, som det moderne arbejdsmarked fordrer af enhver arbejdsfør borger. - Didrik er en karikatur af virkelighedens Finn, ingenlunde den ægte vare – jeg er langtfra nær så doven, og har desværre aldrig haft Didriks held i spil!
1.del: Man følger Didriks liv i form af pudsige flashbacks, hvoraf fremgår, at han altid har ligget i den tunge ende, hvad angår energi. Han kan altså ikke gøre for, at han i sammenligning med mere energiske mennesker virker doven. Ligesom man kan spørge: Hvorfor drikker Jeppe? Kan man spørge: Hvorfor dovner Didrik? Han trives og bliver produktiv, når han er fri for tvang og selv kan vælge sin livsform, dvs. at han ikke behøver at halse efter de energiske. Didrik blomstrer op, da han står som færdiguddannet til arbejdsløshed. Der er rigeligt med dygtige, flittige mennesker indenfor hans fag, og man får lov at være arbejdsløs i fred. Han har behov for en nattesøvn på 8-10 timer samt en lang eftermiddagslur og føler sig relativ veloplagt i de frie perioder.
2. del: Skønt han viser god vilje, sender ansøgninger og forsøger sig som selvstændig, står det efterhånden klart, at han er for uenergisk/doven til en hvilken som helst af tidens arbejdspladser. Ergo får han en lang, uglorværdig karriere som arbejdsløs. Han følger således udviklingen på nærmeste hold, fra de glade dage hvor han takket være den ”passive forsørgelse” i ro og fred kunne være aktiv med egne tanker, opfindelser og bøger til de barske tider, hvor aktivering tvang ham til at bruge det meste af sin sparsomme energi på passiverende, ufrivilligt ”arbejde.” Dvs. at han blev kaldt langtidsledig, skønt han år efter år var tvunget til at arbejde for en ”løn,” der kaldtes kontanthjælp. – Beskrivelsen krydres med forskellige episoder, der udstiller aktiveringens og arbejdsmarkedets absurditeter.
3. del: Her sættes der trumf på absurditeterne. Netop som det ser aller sortest ud for ham, vinder Didrik 13 millioner i Joker. Med et slag bliver han en agtet borger, skønt han er fri til at dovne langt mere end før. Han kan intet tjene på at være i aktivering, eftersom han som formuende ikke kan få kontanthjælp, og en tid lang nyder han simpelthen at være fri for tvang. – Eksemplet viser at det i virkeligheden er pengene, ikke arbejdet eller personlige hensyn det kommer an på.
4. del: Didrik kan ikke lade være med fortsat at tænke. Han udnytter sin frihed til at etablere en virksomhed, Lette Løsninger, der skal prøve at virkeliggøre hans opfindelser og fikse ideer. Da han ikke selv orker, fremmer han beskæftigelsen ved at ansætte en udviklingschef, en sekretær og en regnskabsfører. Som arbejdsgiver er han nu endnu mere respektabel! Samtidig har han tid til at virkeliggøre en gammel drøm: At skrive om ”dovenskabens politik” og få promoveret sin mening om, hvordan samfundet kunne skrues helt anderledes sammen, til stor gavn for både menneske og miljø. Han har jo allerede længe gjort en dyd af nødvendigheden og prøvet at forsvare retten til dovenskab. - Thi som han ynder at sige: ”Den der sover synder ikke.”
0 0 0
File:Soap Bubble - foliage background - iridescent colours - Traquair 040801.jpg - Wikimedia Commons