Runding.dk





Jordens Globustider
og Solsystemlamper


Forslag til en ny kombination af belysning,
æstetik, inspiration og information:

Finn Gemynthe Madsen


1, Jordens Globustider
Kunne det ikke være spændende at producere tidsglobusser, der viser jordens udseende som den så ud i fortiden. Det er fascinerende at læse om, hvordan jorden har skiftet overflade op igennem tiderne. I Kambrium for 545 - 510 millioner år siden lå de største landmasser ved sydpolen i form af kæmpekontinentet Gondwanaland, dog prydedes jorden også af øerne Laurentia (Nordamerika) og Sibirien ved ækvator. Øen Baltica (rester heraf på Bornholm) lå langt mod syd, men nord for Gondwanaland. I Perm og Jura for ca. 250 millioner år siden var alle kontinenter samlede i Pangæa. For ganske nyligt, under istiden for blot 20.000 år siden, var hele Nordeuropa dækket af skinnende hvide iskapper. Osv. - forandringerne har været enorme. (Kilde: Naturen i Danmark - Geologien. Gyldendal 2006)
Det kunne være spændende og instruktivt at se jordens tider i form af tidsglobusser! Gerne med svage aftegninger af nutidens kontinenter. Og er der lys i disse tidsglobusser, kan de også bruges til belysning, jf. nedenfor:


2, Solsystemlamper
Jeg har altid været fascineret af globusser. Tænk at man kan se hele jorden med alle dens have og kontinenter på en gang, uden skyggeside! Som en lille, farvestrålende "planetsol."
Det har imidlertid længe undret mig hvorfor..
  • Globusser ikke bruges som loftlamper a la rispapirslamper? Dels udsender "jorden" et behageligt lys i smukke, dæmpede farver, dels er den evigt spændende at kigge på, dels er der ikke en skæmmende plade over Antarktis og en distraherende holder omkring kloden, som når den skal agere stander-lampe. - Og samtidig med at man nyder synet, får man oplysning, idet man ubevidst danner sig et sandere geografisk billede af de faktiske forhold.
  • De andre planeter og måner ikke optræder som globusser/loftlamper? Jo flere fotos vi får serveret af planeter & måner, desto mere nærværende og fascine-rende bliver de. Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun samt månerne Månen, Io, Europa, Ganymedes, Titan og Triton er særligt dekorative, men i princippet kunne der laves en serie på 9 planeter og et lignende antal måner. Samt solen naturligvis, dekoreret med solpletter og lysende med en behagelig, naturtro, gul farve.
Materialet kunne være …
  • Blød, sammenfoldelig plast a la badebold, men selvfølgelig skal det være varmebestandigt og ikke letantændeligt. Og foroven/ved nordpolen, evt. med korrekt aksehældning, skal der være et hul til overskudsvarme, ledning og pæreskift. (Den billige model)
  • Hård plast/pap a la ordinær globus. Bestående af to dele, der kan adskilles ved ækvator. (Den dyre model)
Størrelsesforholdene behøver normalt ikke gøres realistiske, men selvfølgelig vil det være oplagt at lade Solen og Jupiter være større end Jorden, Mars og månerne.
Fremstilles solsystemlamperne / tidsglobuslamperne i et praktisk, æstetisk og vellignende design kan jeg levende forestille mig, at de vil sælge godt. Nogle vil måske ligefrem samle på dem, indtil de har "komplet sæt." Selv om det nok er de færreste, der har plads til at have alle hængende på en gang, vil nogle måske skifte lampeskærme alt efter humør, gæster, årstid eller rumforskningsaktualiteter.
Udover private købere kan solsystemlamper / tidsglobuslamperne bruges i offentlige rum som haller, aulaer, skoleklasser, universiteter og konferencerum. Det behøver ikke at være så avanceret som i planetariet. Jeg ser en stor skolesal for mig, med solen i centrum og planterne i rigtig rækkefølge deruda', og omgivet af de rigtige måner. Eller en kronologisk ophængning på et geologisk museum af jordens tider, fra prækambrium til nu. 1 milliard års naturlige forandringer. Noget at kigge på, og noget at lære af, hvis man er modtagelig og kan lide at bruge sin fantasi.