Runding.dk





Giv præmier for dræbersnegle
- og forvandl dem til nyttedyr!


Finn Gemynthe Madsen

Horder af "dræbersnegle," af arten "Iberisk Skovsnegl, har i de senere år spreder skræk og rædsel rundt om i alle små, danske haver. De tilhører, som navnet antyder, en art, der ikke hører Danmarks oprindelige fauna. Men menneskelig foretagsomhed har bragt den hertil, og de milde vintre giver den hæmningsløst gode vilkår. Så meget desto mere som den ingen naturlige fjender har på disse breddegrader. - Bortset altså fra os mennesker, der har fået et hårdt sisyfosarbejde med at dræbe dræbersnegle, der hver lægger 400 æg ad gangen.


 
 


Sneglene er ikke kostforagtere. Modsat de indfødte hussnegle og skovsnegle, der kun tager sig af dødt og blødt, kaster dræbersneglene sig over alle mulige friske, levende skud og plantedele. Så det er ikke sært, at enhver haveejer med respekt for sig selv sukker og jamrer over alle disse dræbersnegle, der myldrer frem overalt. Nu også langt udenfor havernes indhegninger; i den våde sommer 2007 var det et skræmmende syn for mig at se dem i hundredevis på en natursti på Nordals.
Det må have været dette syn, der gav mig idéen til et radikalt anderledes tiltag. En helt ny metode, der måske kan få skovlen under de indslæbte skadedyr. Samtidig med at vi kan få et vist udbytte af alle de gode sager, som dræbersneglene har sat til livs.
De hidtil anbefalede bekæmpelsesmetoder forslår åbenbart som en skrædder i helvede. Salt, gift, øl og manuel aflivning, fx i form af nedfrysning af indsamlede dræbersnegle, vidner om, at vi føler os på Herrens mark i forhold til problemet. Og vi ser da også, hvorledes det eskalerer år for år.
Den metode, jeg foreslår, bygger imidlertid på en stærk kraft. En kraft, der overkommer det utroligste. Kraften, jeg taler om, er driften for egen vinding.
Når en dyreart i gamle dage stod i vejen for mennesket, kunne man finde på at indføre præmier for nedlagte eksemplarer. Det virkede, viser tilfælde hvor arten på det nærmeste blev udryddet, eller i det mindste hårdt truet.
I denne for vort land så alvorlige stund mener jeg derfor, at det er på tide at indføre præmier for indsamlede dræbersnegle. Fx 10 kr. pr. kg. , i levende eller nedfrosset tilstand. Til aflevering og afregning på miljøcentre, naturcentre og måske endda rådhuse, hvor de købte snegle anbringes i dertil forberedte frysere.
En præmieordning vil givet øge bekæmpelseseffektiviteten. Dermed vil vi kunne mobilisere mange ledige hænder, der hidtil har siddet med hænderne i skødet, fordi de manglede motivation: Drenge og piger, pensionister, flaskesamlere, vagabonder, almindelige forbipasserende, gartnere samt haveejere, der nu motiveres til at gøre en ekstra indsats, også udenfor egen hæk.
Det kan lyde som en dyr ordning, især i førstningen hvor det myldrer med skadedyrene, men i betragtning af problemets omfang må pengene være godt givet ud. Samtidig kan der meget vel komme et direkte økonomisk tilskud på "præmie-regnskabet." Dræbersnegle er ikke værre, end at de kan serveres som menneskemad, jf. en kroejer i et TV-indslag, der hævdede at de smagte godt, rigtigt tilberedt. Og uanset smag så indeholder de masser af proteiner og andre næringsstoffer. Altså burde disse skadedyr kunne forvandles til noget nær nyttedyr.
De indsamlede dræbersnegle må kunne sælges til kød- og benmelsfabrikker og fiskefoderfabrikker. Om sneglene viser sig så værdifulde, at de kan finansiere hele præmiesystemet, aner jeg ikke, men lad det komme an på en prøve!