Runding.dk





Skal selvforsyning gi'
dårlig samvittighed?


Finn Gemynthe Madsen

Denne sære tanke greb mig, da jeg i Miljø og Energi nr. 5, 1999, læste Preben Bjørn Madsens indlæg med den alarmerende titel: "Drop det selvforsyningspjat." Og indholdet gav indtryk af, at det var alvorligt ment Først og fremmest svigter man ulandene ved ikke at handle med dem, og uden handel kan de ikke hæve sig til vort niveau. "Selvforsyning er den sikre vej til økonomisk stagnation," siger Bjørn, og vist mange med ham. Jeg tror, at Danmarks liberale partier sagtens kunne bruge hans artikel med slagkraftig vægt i deres argumentation.
Og den der lille detalje med, at bytteforholdet bare skal ændres i ulandenes favør, den vil de sikkert også svare ja til og tilføje, at det lille problem nok skal blive ordnet hen ad vejen. - Ang. veje, så medgiver Bjørn, at øget international handel godt kan give øget energiforbrug, men han tror nu, at lokal selvforsyning også konsumerer og sviner (lige så meget?)
Tør man tro mig, hvis læsningen af hans ord farvede min samvittighed sort som kaffe? Ja, jeg måtte endda tilstå, at jeg langt hellere drikker selv- plukket urtete end det stygge, sorte stads, som de fleste af mine meddanskere sværger til. Altså svigter jeg Max Havelaar og de fattige ulandsbønder, der knokler for at dyrke de kostbare kaffebønner. Værre endnu, jeg er også ikke-ryger, og tobakken avler man da mestendels i de fattige varme lande. Endnu et forbrugssvigt! Og hvad med hele mit selvforsyningsprojekt, som jeg har ridset op i min økologiske science-fiction roman "Den fjerde verden?"
Lykkes selvforsyningen, skrumper handelen yderligere ind! Hvad så med de varme landes oliestater? De er nok rige nu, men uden oliesalg vil de hurtigt synke tilbage til det ulandsstade, de møjsommeligt har kæmpet sig op af. - Altså burde enhver, der ikke bruger så mange penge som muligt på de rigtige indkøb, have en samvittighed sort som kaffe eller olie!?


 
 


En enlig svale?
Nej, man tør vel næppe tro mig! Jeg mener såmænd, at verdenshandelen og ulandsfolkene klarer sig uden lille mig, og måske en skønne dag, uden de første økosamfund. En svale gør ingen sommer! Så man kan undre sig lidt over den sindsbevægelse, som visse handelsmennesker giver udtryk for ved udsigten til en smule selvforsyning. Tag nu bare den ophidsede reaktion fra en anselig, jysk handels- avis på Steen Møllers halmhusbyggeri!
Men selvfølgelig, efter én lille svale kan der godt komme flere, og kommer der hele flokke, hvad gør man så? Nyder sommeren eller får sort samvittighed, eller sorte tanker om de stride selvforsyningsfolk, der svigter hele det fine handelsnet og folkene i den anden ende af det?
Jeg synes såmænd, at så kan Bjørn og ligesindede roligt nyde sommeren. Verden går ikke under af den grund! Og folkene i ulandene, måske lever de i virkeligheden sundere, når de kan bruge deres jord til andet end at dyrke kaffe og tobak. Måske de ligefrem bliver rigere, om ikke i målelig kapital, så i selvforsyningssikkerhed og livskvalitet. - Men okay Bjørn, der skal nok ske noget andet og mere end en nedgang
i handelen, for selvforsyningsvelsignelserne indfinder sig.

Selvforsyning som udvikling
Først og fremmest må man sørge for, at det enkelte menneskes levestandard ikke skrumper ind, fordi handel en gør det Det kræver en genoplivning af de små lokalsamfund, "stammefællesskabet," som er den verden, der formede os til mennesker. Dette at man hjælpes ad, bytter, forærer af sit overskud, ikke behøver at involvere penge i nær-økonomien. Som i de oprindelige stammesamfund lever man i et sammenhold, hvor man hjælpes ad, et samfund i den bedste betydning af ordet.
"Ren utopi!" vil Bjørn og mange med ham nok vrisse, men jeg kan da henvise til, at utopien var verdensomfattende virkelighed, indtil opfindelsen af landbruget opsplittede sammenholdet i jordejere og besiddelsesløse. Samt at der rundt om i ulandene stadig findes mange rester af den slags pengeløs økonomi. De, der klarer sig godt på denne måde, bør vogte sig for penge"sam"handelens globale fangarme.
Men hvad da med alle pengeøkonomiens tekniske vidundere, hører de til på historiens losseplads? Har de sidste 10.000 års anstrengelser bare været spildt ulejlighed? Svaret er: Hold jer til køberetten! Den siger, at køberen skal tage sig i agt! Det gælder alle købere i såvel i- og ulande, at de gør klogt i at tænke sig om. Foretrække det nyttige for det unyttige.
Dette valg er ikke nemt, når man må være sin egen lykkes smed, der knokler fra morgen til aften og kun har sparsom fritid. Men lever man i et roligt, samarbejdende selvforsyningssamfund, lettes valget. Man kan vælge at sælge ud af sit selvforsyningsoverskud og sin arbejdskraft, og købe udvalgte, teknologiske godbidder som solceller, PC'ere og telefoner. Og undgå at stifte gæld, fordi man periodevis har lavvande i pengekassen. Så længe selvforsyningen fungerer, bør pengemangel ikke skabe panik.
Selvforsyning kan således danne basis for en fornuftig verdenssamhandel og dermed en sund udvikling, der hjælper de fattige langt bedre, end når de hver for sig lokkes til at købe deres daglige smøger og glemme deres egen jord. - Ja, det er muligvis en økonomisk naturlov, at uden en solid selvforsyningsbasis i såvel i- som ulande, bliver globaliseringen aldrig en velsignelse.

Tak til Bjørn!
Skønt jeg altså er dybt uenig i de af Bjørn fremførte synspunkter, er jeg ham også dybt taknemmelig. Han har afæsket mig lidt mere dybsindighed omkring begreberne selvforsyning og handel. Det er vist vigtigt for en selvforsyningsteoretiker som undertegnede at have sejlklare argumenter på beddingen.

Med venlig hilsen
Finn Gemynthe Madsen