Runding.dk





Sidste Akt


Uddrag af novelle af Finn Gemynthe Madsen

Mens de voksne arbejdede dagen lang, voksede vi børn op i udstrakt frihed. Vi savnede nok deres nærvær, i stedet måtte vi danne vore egne børnefælles-skaber på godt og ondt. De levede i deres verden, vi i vores.
Deres verden var fuld at gange, trapper og låste eller ulåste døre. Det var spændende at føjte om og stikke næsen i de voksnes mærkelige sager. Fra kælder til kvist kom vi og fandt støvede rekvisitter, masker og kostymer. De låste døre var dog det aller mest spændende. Af og til gik en at dem op, og det myldrede ud og ind med voksne, der havde for travlt til at bemærke os småbørn. Mellem de store kroppe kunne vi se ind i et lyshav, hvor der sad mænd og kvinder foran blanke spejle og lagde sminke på deres ansigter.
Vi efterlignede dem, det var sjovt at male sig i ansigtet og klæde sig ud, og når de voksne så det, smilede de og nikkede opmuntrende. "Se Sarah, hun er allerede ved at blive en rigtig fin dame," sagde de til hinanden.
Men så glemte de os igen, fordi de kom til at snakke om et eller andet alvorligt. Deres roller var meget krævende. forstod vi, og der fandtes så mange problemer i teatrets verden. De havde mange rivaler og rivalinder, der kun var ude på at genere dem og hugge deres roller. Anmelderne var rå og uforskammede. Nogle at instruktørerne var utroligt krævende og åbenbart gale, for de foretrak skuespil, der var så dramatiske, at man kunne risikere, at alle blev slået ihjel. Desuden blev der røget så mange cigaretter, at det at og til skete, at en skuespiller faldt om på scenen på grund af dårlig luft.
På trods af de voksnes travlhed og bekymringer sørgede de så godt for os, at det næsten gav os dårlig samvittighed. Vi havde vore egne. små legestuer fyldte med små modeller at de nyeste rekvisitter og dukker, der forestillede de populæreste helte og heltinder. Disse ting inspirerede os til at opføre vore egne, små skuespil. Vi valgte selv rotterne, improviserede frit og morede os herligt. Og når vi ikke gad længere, holdt vi bare op og satte os hen og aede teaterkatten Felix.