Om Runding.dk af Finn Gemynthe Madsen





Finn Gemynthe Madsen

Om Runding


Marts 2009

Som i naturen, således også i menneskeverdenen! De runde tankeformer er langt fredeligere og rummeligere end de kantede, vinkelrette, intolerante ideologier, der har hærget verden i årtusinder. Så fortsæt trygt din rundtur rundt på rundings hjemmeside. Hele runding er jo bare en hyldest til naturens gode rundinger, fra makro- til mikrokosmos.
Denne hjemmesides idémager har en forkærlighed for runde, måske rundtossede tanker. Hvor runde og hvor tossede de er, overlader jeg til rundings læsere at afgøre.
Her er stort og småt, sjov og alvor, vigtigt og uvigtigt. Forestiller du dig runding som en sol, ligger det vigtige centralt, det uvigtige yderst. Her på siden står vigtighederne øverst, og omvendt. Noget af det mindst vigtige, og derfor sjoveste, er nok teorierne, som vel egentlig er en luftig blanding af idéer og opfindelser.
For en skør (?) ku(g)le som undertegnede er det skønt at have en hjemmeside, der kan opsuge alle de indfald, jeg tror kan interessere eller more andre.
Jeg er skaberen af runding.dk, Thomas Jensen, dybt taknemmelig for hans store, kreative værk, som overgår mine vildeste forventninger. Let og ubesværet har han opfattet mine idéer, og arrangeret og udformet dem, så de passer fint ind på runding.dk
Til mine ærede læsere vil jeg sige, at alle idéer og opfindelser står til fri afbenyttelse. Det skulle kun glæde mig, om nogen en skønne dag får udviklet en kunstig komave. Stifter et Naturparti eller virkeliggør min drøm om et økonomisk kredsløb, der producerer rigdom uden arbejde, uden spild og forurening.
Og da jeg altid er åben overfor ønskedrømme, ønskedrømmer jeg om gavmilde personer eller fonde, der vil poste økonomisk støtte i de mest centrale af idéerne.
Selv er jeg en sær snegl, der er bedre til at få idéer end at realisere dem. Men skulle du få lyst til at give sit besyv med, er du velkommen til at sende mig en mail. - Måske kunne de runde tanker danne et netværk, der gør menneskeverdenen rundere?

Læs mere [ Fra Skribenten ] Finn Gemynthe Madsen
Med rund hilsen & hånd
Finn Gemynthe Madsen


Om Runding - Finn Gemynthe Madsen