Runding.dk





Økosamfund søger skov


Finn Gemynthe Madsen Artikel i SKOVEN 12 - 2000, opdateret februar 2009

Skoven kan bruges som levested og levevej. Man kan leve af dyr og fisk, veddet kan udnyttes til tommer og brænde, men måske også til foder og føde til mennesker. Private skovejere opfordres til at udleje,- evt. sælge skovarealer - hvor interesserede kan etablere bosættelser.

"Skov for sig og menneske for sig." Sådan er den officielle holdning, der adskiller menneske og natur. Jovist, vi kan vandre ture ad dertil indrettede stier, men at mennesker skulle have lov til at bruge udvalgte skove som levested og levevej, virker som en eksotisk tanke i dagens Danmark (1).
I u-lande kan mennesker leve i et samspil med skoven - men når vi danskere vil vende tilbage til naturen, begynder vi at dyrke økologisk landbrug. Skyldes det 6.000 års bondsk vanetænkning, at skoven lades ude at betragtning?


 
 


Økosamfund søger skov

En skovnær beliggenhed klæder ethvert hus. Bor man et dejligt sted, har man lettere ved at slække på andre boligkrav. På forhånd har alle velbeliggende boliger interesse, men en grund kan for den sags skyld godt være husløs, når blot der kan opnås byggetilladelse.

Skoven kan også spises
Et skovøkosamfund vil være gunstigt stillet, hvad angår tommer og brænde. Men hvad med det vigtigste: Føden? Der er ingen grund til at vende tilbage til jægerstenalderen, fordi man vender tilbage til naturen. Teknologien har gjort gode fremskridt indenfor de sidste 6.000 år. Fredning og fodring kan holde vildtbestandene på toppen, og nymodens jagtvåben og fiskegrej øger udbytterne. Og de sæsonbestemte overskud af fødevarer kan opbevares, så forsyningerne rækker til hele året.
Dertil kommer den øgede viden om, hvordan skovens ufordøjelige stoffer såsom lignin og cellulose kan omsættes til nærende kost! Vi ser det tydeligst, hvor svampe gror direkte på stammer - fx østershatte - og forvandler dem til sunde lækkerier. Op til 30% at træets vægt kan omsættes til spisesvampe (2). Så moderne skovtolk kan sikre sig et værdifuldt kosttilskud ved at dyrke svampe uden at dyrke landbrug.

Fremtidens skovmad
Når svampen har haft veddet under behandling, er resterne stort set befriet for cellulose og lignin. I Chile anvender man svampenedbrudt træ som dyrefoder (3).
Naturens biomasse omsættes også at drøvtyggerne. De holder udvalgte mikroorganismer som 'husdyr" og lader dem om at gøre det grove arbejde.
Et moderne skovfolk med lyst til at efterligne naturen kunne, med teknikkens hjælp, omdanne biomasse til foder eller føde i en "kunstig komave." 95 % af jordens biomasse er indkapslet i cellulose; knækkes koden, kan landbruget helt springes over (4).

Økosamfund søger skov

Husdyr spiller en stor rolle, når man vil være selvforsynende. Dyr kan omsætte biomasse, som vi ikke kan eller vil fordøje. Derfor er det forkert, når visse vegetarer bebrejder kødspiserne, at husdyr skulle udgøre en belastning for fødevareforsyningen. Mere hold er deri dyrevenners kritik af forholdene i moderne landbrug, så et skovøkosamfund bør principielt ikke holde flere husdyr end skovboerne kan nå at ae og give kælenavne. Om dyrene så skal leve i skoven, eller de skal holde sig til enge og overdrev, afhænger af, hvilke tilladelser der kan opnås, og hvilke forsøg man vil gennemføre.

Skovhaver og skovhusdyr
Får skovfolkene lov, kan de dyrke køkkenhaver omkring deres "boplads." Lade "skovsvin" gå på olden og kvæg græsse i lysninger. Dyrke stævningsskove og fodre dyr med grenenes løv.
Sådan gjorde man i gamle dage, men da det foregik uden hensyn til skovens fortsatte beståen, forstår man de historiske bevæggrunde for at udelukke husdyr og landbrug fra skovene.
Nutidens miljøbevidste skovfolk vil naturligvis vogte sig for at ruinere den skov, de bor i og lever af. Et vellykket samspil mellem skov og økolandbrug kunne resultere i et alsidigt, produktivt miljø. Derfor er det en forældet, skakbrætagtig jordpolitik, der nægter at tillade sådanne eksperimenter.
Men et økosamfund, der vil i gang her og nu, må selvfølgelig rette sig efter gældende lovgivning. Rammerne er nok snævre, men et økosamfund skulle nok kunne etablere sig i tilknytning til en skov. Eksempelvis kunne "nybyggerne flytte ind på en landejendom, hvortil hører både skov og åbent land.

Ledig skov søges
Min drøm er, at der etableres et økosamfund, lige så fornuftigt og eksperimenterende som Torup ved Hundested, Svanholm i Hornsherred og Den Selvforsynende Landsby på Sydfyn. Arbejdstitlen på stedet er Skovbo - 1, for sæt nu det inspirerer til efterfølgere i form af Skovbo - 2, 3, 4 osv. på andre steder og under andre forhold, men stadig med forkærlighed for skov og selvforsyning.
Den skov, der søges, kan være stor eller lille, ung eller gammel. Der kan også være områder, hvor der først skal rejses skov. Jagtret er ønskelig, og det vil være helt fint, hvis der hører fiskevand til.
Skov- og Naturstyrelsen forholder sig tøvende til at stille egne arealer til rådighed. Måske det vil være nemmere at få private skovejere med på ideen.

Økosamfund søger skov
Det er kun ganske få svampearter, der suger næring ud at levende træer, og dem vil man selvfølgelig undgå i et skovøkosamfund. Langt de fleste træomsættende svampe trives kun på dødt træ. Ved at dyrke svampe på stød og grenaffald, får man noget ud at det, der ellers betragtes som værdiløst affald.

Økonomi
Mulighederne for beskæftigelse i et skovøkosamfund vil ikke være så ringe endda. Foruden det fysiske skovarbejde yder skoven også nogle produkter og et miljø, som kan give indtægter. Lige fra salg af spisesvampe. urteteer, kunsthåndværk og uld- og skindtøj over serviceydelser som kurser i meditation, healing og zoneterapi til distancearbejde i form af IT, forskning, kunst og digtning.
Med behørig tilladelse kan hytter og teltpladser indrettes som en alternativ campingplads. Og naturvenlige turister kan deltage i selvforsyningslivet. Økoturisme er ved at blive en blomstrende branche.
"Forsøgscenter Lejre" har været en succes i mange år. Skovbo - I bør ikke være mindre interessant, eftersom forsøget kan vise os en vision om en grøn fremtid.

Set med skovejerens øjne
kan der være store fordele forbundet med at lægge skov til et økosamfund. Hvor skoven ellers i lange perioder står som "død" kapital, vil fastboende eller ferierende skovfolk være ensbetydende med faste indtægter. Ganske som når landets øvrige grund- og husejere tjener penge på at sælge eller udleje til beboelse.
Skovfolket forventer nok, at prisniveauet ligget noget lavere end i byen, men til gengæld kan der formentlig træffes en aftale om vedligeholdelse af skoven.


Kilder:
  1. I 1997 blev der udskrevet en prisopgave med titlen: "Det 21. århundredes bæredygtig e bosætning." Undertegnede deltog mod projekt "Skoven som levested og levevej. Et andet projekt bar titlen "Skovting" og handlede om, hvorledes man vil kunne bygge og bo smukt og funktionelt i Skovområder. Uddrag al begge projekter kan læses i bogen "Velkommen til fremtiden," Modtryk, 1998.
  2. Ulrich Groos: "Dyrk selv spisesvampe, "Clausens forlag, 1989.
  3. Dette foder kaldes "palo podrido," og det er beskrevet i fx European J. Appl Microbiol, Biotechnol. 1982. 15 167-171.
  4. Visionen om en skovklædt fremtid kan læses i min science-fiction roman "Den fjerde verden." Gyldendal, 1993.

I artiklen Flyt til Skovbo-1 kan du læse om, hvad det videre forløb kan være.
Læs om det ultimative udflytningsløft i Projekt Rumino.
I romanen Den fjerde verden kan du læse en vision om at leve naturligt i fremtiden.