Runding.dk





Nyttige arbejdsløse


Finn Gemynthe Madsen




Midt i en dyster krisetid med fyringer på samlebånd må det være hårdt tiltrængt at tænke positivt. På en sådan måde at vi kan både trøste og berolige os selv og hinanden.


Set med samfundets øjne tilhører du som arbejdsløs en uundværlig samfundsklasse. Selv om samfundet ikke ligefrem udtaler sin påskønnelse, så gør du vitterlig megen nytte. Her er stribevis af gode grunde til, at arbejdsløse burde ranke ryggen og agtes højere. end det er tilfældet i dag:


 
 


  • Du hører til den nødvendige arbejdskraftreserve. - Forestiller man sig det absurde tankeeksperiment, at arbejdsløshed var lig med prompte aflivning, ville samfundet hurtigt komme til at mangle arbejdskraft.
  • Det ville også komme til at mangle forbrugere. Krise! Flere måtte fyres, endnu færre forbrugere, endnu mere krise. Snart gik selv den største virksomhed konkurs, og når det sidste menneske var blevet arbejdsløst, måtte det aflive sig selv, hvis der skulle være retfærdighed til. - Ergo, dit beskedne og fornuftige forbrug har betydning for andre.
  • Du koster færre skattekroner end en offentligt ansat.
  • Er du i aktivering, arbejder du gratis! Hvilken anden offentlig ansat kan prale af dette? Skatteyderne spare milliarder på at lade alle mulige arbejdsopgaver udføre af aktiverede.
  • Ganske vist hedder det sig, at aktiverede kun skal sættes til opgaver, der ellers ikke ville blive udført. Men dels tager man ikke dette så nøje, dels er det da nyttigt at få lavet ting, der bare ligger ulavede hen.
  • Du mindsker også virksomhedernes lønudgifter, når de kan undvære dig.
  • Du holder lønpresset i ave, til gavn for konkurrenceevnen.
  • Du skåner betalingsbalancen i forhold til dem, der importerer og sælger varer fra udlandet. Og du har ikke råd til at rejse langt og lægge så mange danske kroner i andre landes kasser.
  • Du skåner også miljøet ved at forbruge og forurene mindre end dem, der har større indkomster.
  • Du sørger for en mere effektiv udnyttelse af samfundets ressourcer. Som mindrebemidlet opsamler og genbruger du mange varer, hvis eneste mangel er at de umoderne og/eller slidte. Uden dig ville disse varer ende på lossepladsen eller affaldsforbrændingen.
  • Er du aktiveringsfri, helt eller delvist, har du mere tid end de arbejdende til at dyrke nyttehave, samle vilde æbler og gå på svampejagt. Selvforsyning er den mindst miljøbelastende måde at skaffe sig føden på.
  • Du kan være mere sammen med dine børn og din samlever. I det hele taget stiger din betydning for familie, venner, naboer. Er du flink og hjælpsom kan du komme til at føle dig som en Figaro, der er brug for hér, dér og alle vegne. Netop fordi alle andre i deres bedste alder har så kissetravlt med deres arbejde, kan du risikere at føle dig uundværlig: "Kan du ikke lige…" "Hør lige hvad jeg har oplevet!" "Jeg har et problem. Kan du ikke lige give mig et godt råd."
  • Du kan endda gøre endnu mere gavn. Du kan være besøgsven, være frivillig arbejdskraft, gå ind i en forening eller to, deltage i ulandsarbejde.
  • Du befolker et ellers overvejende uddødt kvarter i dagtimerne.
  • Måske forhindrer du en dag et indbrud! Og handler du ind om formiddagen, gør du køen mindre for dem, der først kan købe ind efter fyraften.
  • Det er sikkert også sjældnere, at du bevæger dig ud i en myldretid. Altså mindsker du presset på trafiknettet og den arbejdende befolkning.
  • Du har bedre mulighed for at lægge kræfter i demokratiet, hvad enten det er dit lokale beboerdemokrati, du skriver læserbreve, demonstrerer eller deltager i partipolitisk arbejde. Demokratiet savner folk med tid og energioverskud.
  • Det gør kulturen vist også. Fortravlede mennesker har ikke tid til at lægge mange kræfter i kulturlivet, men som arbejdsløs har du bedre muligheder for at kreere noget nyt, eller udfylde tomme pladser ved billige/gratis kulturarrangementer.
  • Du kan opbygge et mere holistisk verdenssyn. Se dybere sammenhænge. Man kan ikke forlange en større helhedsforståelse af hårdtarbejdende specialister.
  • Du belaster sundhedsvæsenet langt mindre end dem, der er i arbejde. Ikke? - Hm, det er måske en anden sang, end hvad man normalt hører? Men kan den virkelig være sand? Som arbejdsløs har du jo alle muligheder for at leve sundere. Mindre stress, ingen arbejdsulykker, ingen musearme. Gode muligheder for at holde dig i form i løbet af dagen. Cykle, vandre, svømme eller gøre gymnastik. Uden at overanstrenge dig, og bagefter kan du få dig en sund lur. Dårlige vaner som rygning, for meget alkohol, for usunde spisevaner har man alle muligheder for at lægge bag sig, når man er fri for stress og jag.
  • Du øger engagementet og selvværdsfølelsen hos den arbejdende befolkning.
  • Arbejdsløse fodrer medierne med godt stof. Uden arbejdsløshed ville der være mange huller i aviser og nyhedsudsendelser.
  • Du giver plads til de mere egnede! - Det kan kun være i alles interesse, at den bedst egnede får et givet job. Derfor gør alle disse jobsøgningskurser mere skade end gavn. Jo mere fancy og durkdrevne ansøgninger, desto sværere må det være udvælge den rette. "Bluf dig til et job!" kunne man kalde visse kurser. Nej, en ansøgning bør være ærlig, og har du nogle handicap, kan arbejdsgiverne ikke være tjent med, at du fortier dem. - Der burde udvikles nogle ansøgningsstandardformularer, med rubrikker til svage sider.
  • Du gør en anden arbejdssøgende glad, når du ikke får jobbet.
  • Som arbejdsløs påtager du dig en nødvendig birolle, som ingen andre vil have.

På denne baggrund ville det klæde staten at acceptere arbejdsløse som fuldgyldige medlemmer af samfundet. Det behøvede strengt taget ikke at koste noget, ja man kunne endda spare en hel del udgifter ved at gøre aktivering til en frivillig sag. Og alt andet lige må man gå ud fra, at når arbejdsløse kunne få lov til at ranke ryggen, ville det gøre dem sundere og raskere. Dermed kunne de udfylde deres rolle bedre, til gavn for alle parter. Samtidig ville de være bedre rustede, den dag der var brug for deres arbejdsindsats.