Runding.dk





Myten om danaidernes kar:

Et billede på samfundsøkonomien

Finn Gemynthe Madsen

Myten om "danaidernes kar" giver et godt overblik over nationaløkonomien.
"Karret fyldes af danaiderne. Disse stakkels skæbner er som straf for en gammel forbrydelse af de ubarmhjertige guder blevet fordømt til at fylde vand i et kar med afløb uden prop. Ligesom Sisyfos må danaiderne altså beskæftige sig med noget, som er nytteløs og omsonst. Noget af det værste, de gamle grækere kunne forestille sig.
Danaidernes skæbne kan opfattes som et sindbillede på industrialderens menneskeliv. Men lad mig indledningsvis blot bruge billedet af danaidernes kar til at illustrere samfundets økonomiske situation. Den kan i lignelsen fortolkes således:
  • Karret = Samfundet
  • Danaiderne = Befolkningen
  • Spandene = Produktionsmidlerne
  • Vandet, før det fyldes i spandene = Råvarerne
  • Vandet, når det hældes i karret = Vareudbudet
  • Vandstanden i karret = Samfundets velstand
  • Luften i karret = Samfundets fattigdom
  • Vandet, der flyder gennem hullet = Samfundets spild
  • Hullet = Spild-"kapaciteten"


 
 


Ved at anskueliggør samfundet på den måde kan man hjælpe nationaløkonomerne og politikerne med at kende forskel på + -. Nationalregnskaberne vil nærme sig et realistisk resultat, når man har for eje, at alt hvad der fosser ud gennem hullet i karrets bund skal noteres på minussiden i samfundets store årsopgørelser. Ved at sammentælle de to kolonner og trække - fra + finder man slutfacit, der fortæller, hvor godt et år det har været. Er vandstanden steget? Hvad har vi fået ud af anstrengelserne? - Situationen er således ganske enkel:

  1. Jo større hullet i karret er, desto mere vand går der til spilde, og desto mere nyt vand må der hældes i.
  2. Hvis det lykkes danaiderne at effektivisere deres arbejd e, f.eks. ved at grave dybere, nærmere brønde og benytte rummeligere spande, kan de på samme tid øge vands tanden og mindske deres arbejdsbyrde. Denne løsningsmodel kalder de moderne danaider vækst.
  3. Afgørende for, at denne fremgangsmåde i længden er holdbar er, at adgangen til vand er stabil. Hvis brøndene tømmes, bliver resultatet øget arbejdsbyrde og stigende fattigdom.
  4. Danaidernes grundlæggende problem er således stadigvæk hullet i karret. Og det slides lige så stille større, jo mere vand det strømmer igennem det.
  5. Hvis danaiderne kunne mindske hullets diameter, ville de på samme tid opnå tre fordele: Øget velstand, mindsket arbejdsbyrde og mindsket råvareforbrug.
Danaidernes kar

Punkterne 4 og 5 synes imidlertid tabu for danaiderne. De har i stedet forbedret deres velstand betydeligt gennem en massiv satsning på væksten. Det er gået godt et stykke tid, men det ændrer jo ikke på den beklagelige kendsgerning, at velstanden den fosser ud al samfundet. Metodens ulemper begynder at vise sig, og en dag må de gå meget længere efter vand."
"Der findes ingen prop, som kunne udfylde hullet helt. Vi har brug for føde og klæder og meget andet, et vist forbrug er uundgåeligt. Men hullets diameter kan sagtens mindskes betragtelig, billedligt talt kan der lægges en skive hen over hullet, og midt i skiven er der kun et mind re hul. Og den vandstråle, der således stadig udstrømmer, kan lettere opsamles og genanvendes end de sprinkleragtige kaskader, der sprøjter ud af brug- og smid-væk samfundets kæmpehul.
Hvordan mindskes da hullet i danaidernes kar? Svaret er i princippet ganske enkelt: økonomien må omlægges fra kvantitet til kvalitet. Fra kassation til genbrug. Fra fossile energikilder til vedvarende. Fra forbrug til formue. Når det sker, kan det søde, luksuriøse liv fortsætte, uden at det giver grund til skyld komplekser over for børn og fremtid."
"Umiddelbart skulle man forvente, at et samfund kunne blive rigere af at reducere mængden af affald. Gode, gamle husmandsregler siger simpelthen, jo mindre man smider på møddingen, desto rigere er man.
Danaidismens samfund styres imidlertid af helt andre regler. Her gælder det, at det koster penge at få del i samfundets velstand. Uden penge bliver man hurtig sulten. Penge kan man kun skaffe sig på bestemte måder. De fleste må simpelthen sælge deres arbejdskraft,. og de lønnes per liter vand, de hælder i karret. Og de, der ikke er spande til, må, for at få penge til at overleve for, erklær e sig rede til ufortøvet at overtage en spand, der bliver ledig. Så er der dem, der kan undskylde sig med at være for unge eller gamle eller syge til at lære at kunne bære en fyldt spand. Og så er der dem, som ejer en nærliggende kilde eller sø og kan sælge af deres vand, Og endelig dem, der ejer spande og kan tjene på at leje dem ud. Men selv de, der ejer flest spande og mest vand, er helt afhængige af pengene.
Konsekvensen af denne regel er tydelig. Det hjælper ikke den enkelte danaide, at karrets bund dækkes al en skive med kun et lille hul i midten. Jo højere vandstand, desto mindre brug er der for hans eller hendes arbejdskraft, salg eller udlejning. Blandt danaiderne gælder derfor det paradoks, at hej vandstand medfører krise!"
"Ergo er det pengenes skyld, at danaiderne ikke kan mindske spildet fra deres kar og må brøde fremtidens velstand! Men accept af den arbejds-u-afhængig økonomi vil med et slag give danaiderne et begrundet håb om befrielse."
"Almindeligvis går forsøgene på at gøre en del al penge- økonomien arbejds-u-afhængig under betegnelsen "borgerløn". Ordet apanage dækker langt bedre et oprør mod danaidismen. Apanage står for en arbejdsfri ydelse, der skænkes personer, som anses for så betydnings-fulde, at de fortjener at leve et godt liv. Det ligger i klar demokratisk forlængelse heraf at udstrække apanagen til samtlige landets "borgere". Hvorfor skulle Jensens søn være mindre værdig til apanage end Dronningens."
"Med apanagen får danaiderne deres frihed. Det er en verdenshistorisk dag. For første gang i umindelige tider er arbejde blevet en frivillig sag."

Fra tidsskriftet SALT nr. 5, 1998: Uddrag fra Finn Gemynthe: Rigdom uden arbejde. Dovenskabens politik og godmodighedens styrke. Christian Ejlers Forlag 1998. s. 72-74, 105-07, 112-116.