Runding.dk





Kattens...


OG ANDRE NOVELLER

Finn Gemynte Madsen

Sjov, spænding, alvor, uhygge og også lidt mystik
- det er nogle af bestanddelene i denne samling. Det er otte ret forskellige historier, skrevet for børn og unge. Forfatterne er ligeså forskellige, men de har alle det tilfælles at de med denne bog for første gang får udgivet noget skøn litterært. De er debutanter. Og de har fulgt hinandens arbejde med bidragene til bogen!
De er debutanter, og en af dem var mig, forfatter til Kattens…


 
 

Om denne bog

Kaffens... og andre noveller er en debutantantologi. Otte forfattere med vidt forskellig baggrund får med denne bog deres første novelle offentliggjort. Nogle af forfatterne har tidligere skrevet fagbøger, artikler og lignende. Andre har indtil nu skrevet alene til den nok så berømte og berygtede "skrivebordsskuffe".
Når denne samling af noveller overhovedet er blevet til noget, hænger det sammen med, at alle forlag hvert år modtager adskillige, ofte flere hundrede, manuskripter, der - hvis de udkom - ville være forfatternes debut. Den overvejende del af disse manuskripter er ikke egnede til udgivelse. Nogle ganske få når gennem nåleøjet. Og endelig er der nogle, som forlagene må afvise på trods af, at der egentlig er mange kvaliteter i manuskripterne.
I sommeren 1980 besluttede Høst & Søns Forlag at samle en gruppe forfattere - forfattere i den forstand at de tidligere havde skrevet manuskripter til romaner, noveller eller digte - og bede dem skrive hver en novelle. Og det med det formål at lave en bog. som skulle henvende sig til unge, og som skulle kunne bruges i skolen.
Men der var yderligere et formål: Vi mener, at der findes mange, som ved at arbejde med sprog, stil og indhold, kan skrive gode romaner, noveller og digte. Og vi mener at det i forlagsmæssig sammenhæng kan ske ved at forfattere og redaktører mødes for at snakke hinandens bidrag og selve det at skrive igennem.

Kattens... og andre noveller er blevet til på den måde, at de otte forfattere skrev hver en eller to noveller, som blev gennemdiskuteret og derefter bearbejdet, på den måde at forfattere og redaktører hele tiden var i kontakt med hinanden. Denne proces strakte sig over fire måneder.
Resultatet viser os at en sådan arbejdsmåde kan give en række gode og vedkommende noveller. Og efter disse fire måneder kan vi kun opfordre alle med skrivelyst til at få gjort noget ved det!

Kari Sønsthagen, Bente Møller Sørensen, Torben Weinreich
[ Forside ] [ Om Runding ] [ Fra Skribenten ] [ Sidste Nyt ]
[ Kontakt ] [ Sitemap ] [ Links ]
[ Naturtro ] [ Homers Nordiske Rødder ] [ Rigdom uden arbejde ] [ Den fjerde verden ] [ Arbejdets nar ] [ Didriks dyd ] [ Lykkelige Lucifer ] [ Kattens... ]