Runding.dk





Alderdommedag - fup eller fakta?


Finn Gemynthe Madsen

Vi nærmer os "alderdommedag!" Hin skæbnesvangre dag, hvor pensionisterne er så talrige i forhold til den arbejdende befolkning, at den segner under byrden. Tidligere har demograferne nøjedes med at tale om "pensionistbomben," men nu har Paul Wallace sat triumf på med sin profetiske bog: "Alderdommedag!"
Baggrunden for en sådan skrækvision er den ufrugtbare hverdag: Kvinderne har i årtier haft for travlt til at få tilstrækkeligt med børn, og samtidig lever flere af begge køn længere og begynder tidligere at nyde deres otium. Det vil betyde dommedag for velfærdssamfundet, når en stadig skrumpende arbejdsstyrke skal forsørge en stadig voksende pensionistpukkel.
Dommedagsprofetier tages ofte med et skuldertræk af oplyste mennesker. De kan jo henvise til adskillige, der bevisligt har været en fis i en hornlygte. Men mærkeligt nok tages denne såre alvorligt af en mængde oplyste politikere, økonomer og vismænd, også i Danmark. Men heldigvis har samme mennesker mulighed for at gribe ind, og det gør de da også meget gerne.
Deres bedste bud går ud på at få flere til at arbejde mere. Fx kan man jo hæve pensionsalderen og forlænge arbejdsugerne. Eller malke arbejdskraft ud af lande, hvor kvinderne endnu har tid til at få børn. Der nævnes tal på 300 millioner indvandrende "fremmedarbejdere" til EU. (Hvordan det siden skal gå, når også disse "fødedygtige" kvinder trapper ned, er der ingen, der tør spå om.)


 
 


Men jeg synes nu, det er synd, at de oplyste mennesker tilsyneladende ikke bemærker, i hvor høj grad det moderne samfund på samme tid frådser og ødsler med arbejdskraft. Overalt i hverdagen myldrer det med hårdtarbejdende mennesker, der arbejder faretruende hårdt, fordi de skal. Mens en stor del af den anden halvdel af befolkningen slet ikke må arbejde. Mange er simpelthen for gamle, ifølge dåbsattesten, men hvis helbredet og lysten er til det, kunne man da ikke sagtens tillade folk at arbejde videre efter de 67? Hvorfor denne aldersracisme?
Den tvungne pensionering er blot ét eksempel på, hvordan velfærdssamfundet ødsler med arbejdskraft, endda på en nærmest senil facon. Og selv om jeg ikke tør kalde mig vismand, kan jeg ikke dy mig for at foreslå nogle løsninger, der for mig at se temmelig smertefrit vil afværge den truende alderdommedag:

  • Lad pensionering være en frivillig sag, lad de gamle arbejde de 100, hvis de orker og magter det!
  • Gør det nemmere og mere tiltrækkende at få deltidsarbejde!
  • Gør det nemmere og mere tiltrækkende at supplere en overførselsindkomst, (understøttelse, kontanthjælp, (førtids)pension o.lign.) med deltidsarbejde!
  • Gør det nemmere for arbejdsgiverne at benytte sig af deltidsarbejdende arbejdskraft!
  • Skån arbejdskraften for nedslidning! Deltidsarbejde gør det nemmere at komme til kræfter og undgå førtidspensionering eller begravelse. Sænk tempoet og hold pauser! Tillad middagslure! Enhver arbejdsfremkaldt blodprop koster tusindvis af arbejdstimer.
  • Prøv at være lidt rarere! Tjekkede arbejdsgivere accepterer kun yngre, lynhurtige medarbejdere. Og så lader man helst andre om at uddanne arbejdskraften; urutinerede elever har man dårligt tålmodighed til. - Så er man da også selv ude om at komme til at mangle den "rigtige" arbejdskraft!
  • Begræns bureaukratiet!
  • Stands tvangaktivering af ledige! Den slags koster mere arbejdskraft end der vindes. Og de ledige får bedre tid til at skrive ansøgninger.
  • Spar på ressourcerne! Masser af produkter er ret overflødige. Verden mister ikke de store værdier ved at salget af slik, læskedrikke, emballage, videoer, solarier og modebiler daler. Derved frigives der arbejdskraft til nyttigere opgaver.
  • Stands fx offentlige anlægsarbejder, der ikke rigtig er brug for! Der er allerede rigeligt med broer og (motor)veje.
  • Glem drømmen om evig økonomisk vækst. Husk at rigdom ikke er forbrug, men formue!
  • Sørg for at alle får deres del af samfundsformuen. Det vil mindske behovet for administration af overførselsindkomster.
  • Giv folk tid og ro til at leve sundere! Det sparer arbejdskraft i social- og sundhedsvæsenet, samt i medicinindustrien og detailhandelen.
  • Dæmp konkurrencen! Når det betyder knald eller fald, liv eller død, for konkurren-terne om de taber eller vinder, så sker der mange skader, både fysiske og psykiske.
  • Byd den enkelte borger velkommen i samfundet! Øget selvværd sparer også arbejdskraft i social- og sundhedsvæsenet.
  • Gør arbejde til en frivillig sag! Lyst er en bedre motivator end tvang.
  • Måske får kvinderne flere børn, når de får mere tid?

Hvordan gennemføres da mest rationelt en sådan reformation af arbejdsmarkedet? Hvad med simpelthen at give folk end borgerløn, alias apanage som jeg gerne kalder den nødvendige overlevelsessikring i vort dronningerige. En overlevelsessikring uden fradrag for arbejds-indtægter. Tjek lige punkterne ovenfor om ikke en sådan overlevelsessikring ville gøre noget godt for hver især!?
Den alderdommedag kan da vist ikke være så farlig, når lille mig kan sidde på sin flade og mene at finde en stribe nemme løsninger. - Men okay, de er nok lettere sagt end gjort....